Våbenskjold for pave Leo X.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor, hovedskib, sideskib, tårn og kapel. Malerierne er dateret til 1250-1525 (1275-1375 Tidlig gotik, 1475-1550 Sengotik, og 1175-1275 Senromansk). Malerierne er malet af Åleværkstedet (o. 1500-1525) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Majestas Domini flankeret af otte apostle.
.
Sankt Rochus med englen, Sankt Severin og Sankt Nikolaus.
.

Kalkmalerierne i Stubbekøbing Kirke forestiller scener fra det nye testamente, Dommedag, Johannes (Evangelist), Kristus/Jesus (Guds søn), Lukas (Evangelist), Markus (Evangelist), Matthæus (Evangelist), Paulus (Apostel), Peter (Apostel), Morten (Helgen, biskop af Tour), Nikolaus (Helgen, biskop af Myra), Rochus (Helgen, pilgrim), Severin (Helgen, biskop af Köln), Johannes (Apostel), Maria (Jesu moder), indskrifter, våbenskjolde, engle, dyr og indvielseskors. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, andre ornamenter, geometriske borter, imitationer, andre borter, planteornamentik borter, arkitektur, strøornamenter og rankeslyngornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, cirkel, firkant, rombe og trekant, ranke og blad, træ og busk, blomst (stilistisk og naturalistisk) og stjerne.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. I kirken er bevaret kalkmalerier fra mange forskellige perioder. Bortset fra malerierne i Sankt Annas kapel er de allestærk opmalede i 1882. I korets hvælv en udsmykning fra ca. 1300, mens pave Leo X. våbenskjold på korets østvæg må være fra 1513-1521. Triumfvæggens maleri er ligeledes opmalet, som kopi af en tidligere udsmykning. Kalkmalerierne i Sankt Annas kapel er meget bevaringsværdige af både ikonografiske og værkstedsmæssige grunde. De kun delvis afdækkede scener i kapellets vestre hvælv har motiver med Marias syv smerter eller sorger. At fremstille sorgerne enkeltvis er meget sjældent i det danske materiale, da der indtil nu kun kendes en beslægtet gengivelse i Åsted kirke syd for Limfjorden. Derudover er det med stor sandsynlighed malet af Åleværkstedet, som vi ellers kun kender fra jyske kirker. Malerierne på korbuen, midterskibets vægge, vindues lysninger og buer indtil sideskibene samt sideskibenes hvælv er alle nymalede af Kornerup i 1882, og er derfor ikke taget med i registreringen.

Kalkmalerierne er vurderet som mulig behandlingskrævende. Korets og triumfvæggens kalkmalerier er i en generelt set tilfredsstillende bevaringstilstand. Malerierne i Sankt Annas kapels to hvælvfag er tillige i en generel set tilfredsstillende bevaringstilstand. Det østre fags malerier fremstår en del misfarvede i farve- og kalklag, og der forekommer også skjolder, som kan skyldes fugt, men skaderne er af ældre dato og er således ikke aktive. I kapellets vestre fags hvælv er der delvist afdækkede malerier, der aldrig er blevet restaureret. Østkappens maleri har en del punktskader i farvelaget, som kan skyldes salte.

Kirken

Det romanske skib er primært opført af kridtstenskvadre på et kampestensfundament. Store dele af skibet er dog rekonstruktioner fra 1881-82, dog er det søndre sideskib samt arkademur og østgavl for det meste bevarede fra den oprindelige kirke. Grathvælvene i søndre sideskibs fire vestlige fag er samtidige med kirkens opførelse. Det østligste fags krydshvælving skyldes en unggotisk ombygning. Midtskibet har nu fladt loft, mens det nordre sideskib har krydshvælvinger i alle fem fag. Det senromanske munkestenskor i øst fik allerede i senromansk tid to fag krydshvælv. Korbuen blev ombygget 1881- 82. Det sengotiske nordkapel, Skt. Annas kapel, er opført i munkesten med kridtstensbælter på kampestensfundament og herover profileret sokkelmarkering. De to krydshvælv er formentlig samtidige. Siden 1881- 82 har rummet stået delt i to. I sengotisk tid blev ligeledes tilføjet et tårn i munkesten mod. En kort vestforlængelse af skibet etableredes samtidigt med tårnet som forbindelsesled mellem de to bygningsafsnit. Sakristiet, bæltemuret i gule og røde munkesten, nord for koret er yngst af de sengotiske tilbygninger. Kirken står med blanke mure og omfattende skalmuringer.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links