Glostrup Kommune har to folkekirker: den middelalderlige Glostrup Kirke samt Østervangkirken fra 1970.
Kirker med romansk oprindelse
Den romanske døbefont i Glostrup Kirke af skånsk kalksten er på kummens øverste del forsynet med en enkel frise af mangebladede palmetter. Palmeblade, der inden for kristendommen bl.a. symboliserer et langt liv og udødelighed, forbindes især med Johannesevangeliets beretning om Indtoget i Jerusalem, der har givet navn til palmesøndag. Ved dåben (kristningen) uddrives Djævelen og alle hans gerninger fra det lille hedningefødte barn, der indlemmes i den kristne menighed, på samme måde som Jesus blev modtaget i Jerusalem. Heri ligger frelsen og ved dommedag også udødeligheden.
Glostrup Kirkes nuværende udseende er et resultat af senmiddelalderlige om- og tilbygninger samt en omfattende restaurering 1873‑74. Kirkens oprindelige byggematerialer består af rå og kløvede kampesten suppleret med kridtsten og frådsten til særlige detaljer såsom døre og vinduer. Den romanske grundplan omfattede foruden kor og skib tilsyneladende også en halvrund apsis. Kirkens østre del blev dog nedrevet i senmiddelalderen og erstattet af et langhuskor med kamtakkede og endnu velbevarede blændingsgavle, og kort tid herefter blev også tårnet i vest opført, og kirkens indre overhvælvet. Tårnet er i kraft af de mange arkitektoniske detaljer et fint eksempel på sengotisk byggeskik. Materialet er røde munkesten suppleret med kridtstensbælter, hvoraf det øverste markerer overgangen til det høje klokkestokværk. Dette åbner sig mod alle verdenshjørner gennem dobbelte, spidsbuede glamhuller. De kamtakkede gavle øverst har rigt udsmykkede, etagedelte blændingsfelter.
Kapellet på nordsiden blev tilføjet i 1760’erne, formentlig af daværende kirkeejer, etatsråd H.N. Nissen, der blev gravlagt her i 1771. Våbenhuset på sydsiden er af nyere dato, muligvis opført ved istandsættelsen 1873‑74, og ved korets nordside er der i 1974 bygget et kombineret dåbsventeværelse/sakristi.
Af oprindeligt inventar er kun bevaret den romanske kalkstensdøbefont af skånsk type, mens den veludførte prædikestol med lydhimmel er fra 1635 og signeret Trogels Snedker, København. Kirkens altertavle i nygotisk stil er tegnet af N.S. Nebelong i 1863, mens det samtidige altermaleri Kristus i Emmaus fra 1863 er malet af Peter Raadsig. Fra nyere tid er kirkens altertæppe udført i 1997 efter forlæg af Vibeke Lindhardt.
Glostrup Kirke blev opført i 1100-tallet, få generationer efter landsbyens udflytning fra Hvissinge.
Kirkerne i den efterreformatoriske periode
Østervangkirken er et sjældent eksempel på en moderne rundkirke, indviet i 1970 og tegnet af Holger Jensen. Forbilledet for den runde kirketype går tilbage til gravkirken på Golgata i Jerusalem. Kirken er bygget i enkle geometriske former som en stor cylinder, mens det fritstående klokketårn er en firkantet kampanile tegnet af arkitektens søn, Lars Jensen, og først opført i 2009.
Østervangkirken, der er tegnet af Holger Jensen, er opført i 1970. Bygningen af røde teglsten er udformet som en rundkirke med himmelstræbende siloform og skrå tagflade. Kirkerummet får lys gennem glasfacaden i vest, der suppleres af en smal, lodret vinduessprække over alterpartiet. Facaden såvel som bygningens indre står i blankmur, og inventaret er hovedsagelig tegnet af arkitekten, dog danner Berit Hjelholts billedtæppe fra 1994 baggrund for kirkens døbefont. Rundkirken omgives af en samling lavere bygninger indeholdende menighedslokaler samt det fritstående klokketårn fra 2009.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Glostrup Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Kirkegårde
Se alle artikler om Kirker
