Kregme Kirke af . Begrænset anvendelse

Kirker i Halsnæs Kommune

.
Kregme Kirke ligger højt i landskabet, placeret på en lille, stejl banke. Kirken går tilbage til den romanske periode, hvor byggematerialet var kampesten. Senere blev kirken udvidet, og nu blev der anvendt røde teglsten. Tårnet blev tilføjet omkring år 1500, og som følge af de terrænmæssige forhold blev det opført på nordsiden af koret.
.

Af Halsnæs Kommunes syv folkekirker er fire, Kregme, Melby, Torup og Ølsted Kirker, opført i romansk tid i middelalderen. Vinderød og Lynæs Kirker samt købstadskirken Frederiksværk Kirke er opført i tiden 1884‑1911.

Århundreders skiftende brug af stilarter og byggematerialer kan tydeligt ses på Ølsted Kirke. I midten af 1100-tallet begyndte byggeriet af stenkirken, og siden da er kor og skib blevet udvidet, hvælvinger af sten har afløst træloftet, våbenhuse er bygget til ved indgangsdørene, og omkring 1590 blev tårnet tilføjet.

.

Kirker med romansk oprindelse

Det dominerende byggemateriale i de romanske kirkebygninger er, som i det øvrige Nordsjælland, granit i rå og kløvet form. Forskellige brudstensmaterialer er dog blevet brugt som supplerende byggemateriale ved hjørner, døre, vinduer og andre detaljer. Frådsten, der indgår i både Kregme og Ølsted Kirker, forekommer i store mængder i Roskildeområdet, hvorfra stenen i slutningen af 1000-tallet og i 1100-tallet blev transporteret til de mange kirkelige byggepladser langs Roskilde Fjord og Isefjord. I Ølsted Kirke er desuden anvendt kridt til døre og vinduer, ligesom kridtstenskvadre er til stede i Melby og Torup Kirker. Da kridt ikke forekommer i Nordsjælland, må materialet stamme fra kridtforekomsterne ved bl.a. Stevns. Endelig er enkelte hjørnekvadre i Melby Kirke udført i skånsk sandsten, der er blevet brudt ved Helsingborg. I perioden gennemgik alle kirkerne også forskellige om- og tilbygninger.

Kirker i den gotiske periode

I Ølsted Kirke er der dette stifterbillede af adelskvinden Lene Tønnesdatter Viffert til storgården Havelsemagle. Hun er fornemt klædt i en lang stormønstret kjole, hvorover hun har en kåbe med vide ærmer. På hovedet sidder en lille baret, prydet med en fjer. I hænderne holder hun en bog, formodentlig en bønnebog. Kalkmaleriet, der er placeret på skibets nordvæg, er dateret til 1553‑64 og er et af de ganske få kalkmalerier, hvor der er afbildet kendte, historiske personer.

.

Det højgotiske krucifiks fra Torup Kirke er særegent, idet ansigtet har træk, som i middelalderen må være blevet opfattet som særligt jødiske.

.

I gotisk tid blev kirkerne igen ombygget, og fx Torup og Ølsted Kirker blev dekoreret med kalkmalerier. Det er dog navnlig en række kulturhistorisk betydningsfulde inventarstykker, der repræsenterer gotikken i kommunen. Især skal krucifikset i Torup Kirke fremhæves. Det hang tidligere i korbuen, men er nu opstillet på alteret. Krucifikset er fra ca. 1320 og har en typemæssig parallel i krucifikset, som tidligere hang i Ribe Sankt Catharinæ Kirke, og som dateres til 1318.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Udsigt over det centrale Frederiksværk set fra skovbrynet af skoven ved Arresødal. Frederiksværk Kirke i røde sten, sortglaseret tegl og kobberbelagt spir ses til venstre.

.

De ændringer af kirkerummet, som Reformationen førte med sig, var først af dekorativ karakter, hvor hvælv og vægge blev bemalet med en overvejende ornamental dekoration udgjort af ranker, rosetter og blomster, som det ses i Melby og Torup Kirker. Behovet for nyt inventar efter Reformationen førte især i 1600-tallet til opstilling af prædikestole, stolestader m.m. Herudover fik fx Ølsted Kirke en ny hovedaltertavle i ca. år 1600.

Såvel vedligeholdelsen af kirkerne som byggeaktiviteterne blev reduceret kraftigt i århundrederne efter Reformationen. En markant undtagelse er den romanske 1100-talskirke Vinderød Kirke, der blev næsten helt nedbrudt i 1795, da der opførtes en decideret gravkirke for egnens store velgører, stifteren af Frederiksværk Krudtmølle og Kanonstøberi, J.F. Classen. Kirken, der var bygget efter tegninger af Andreas Kirkerup, var helt enestående indrettet, idet menigheden var vendt mod Classens gravmonument og ikke mod alteret. Denne disponering af rummet blev siden udsat for kritik, hvilket i høj grad bidrog til beslutningen om at erstatte kirken med en nybygning i 1883. Af den oprindelige bygning er kun kapellet med Johannes Wiedewelts gravmonument for Classen bevaret.

Herudover blev Lynæs Kirke opført som en nyromansk bygning efter tegning af Andreas Clemmensen i 1901. Men også Frederiksværks borgere, som sognede til Vinderød Kirke, ønskede deres egen kirke. Efter at byen blev købstad i 1907, blev Frederiksværk Kirke opført 1910‑11 som en typisk repræsentant for tidens skønvirkestil.

Maleriet Vinderød Kirke ved Frederiksværk af J.Th. Lundbye er fra 1837 og viser Andreas Kirkerups kirke fra 1795, der i 1883 blev erstattet af den nuværende kirke. På maleriet ses kirkens placering i det bløde nordsjællandske landskab med udsigt over Arresø.

.

Ødekirker

Ifølge Roskildebispens Jordebog fra perioden 1370‑77 fik kong Valdemar Atterdag opført et kapel og en del huse i landsbyen Torplille i Torup Sogn. I samme kilde omtales det, at kapellet blev fjernet igen efter kongens død. Det er ikke lokaliseret.

I moderne tid blev Auderød Kirke nedlagt i 2007. Kirken var blevet oprettet i Auderødlejren i 1961, hvor Søværnets Grundskole havde til huse. Herudover blev Løvdalens Kirkesal, oprettet i 1969, nedlagt i 2015.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Halsnæs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links