De ændringer af kirkerummet, som Reformationen førte med sig, var først af dekorativ karakter, hvor hvælv og vægge blev bemalet med en overvejende ornamental dekoration udgjort af ranker, rosetter og blomster, som det ses i Melby og Torup Kirker. Behovet for nyt inventar efter Reformationen førte især i 1600-tallet til opstilling af prædikestole, stolestader m.m. Herudover fik fx Ølsted Kirke en ny hovedaltertavle i ca. år 1600.
Såvel vedligeholdelsen af kirkerne som byggeaktiviteterne blev reduceret kraftigt i århundrederne efter Reformationen. En markant undtagelse er den romanske 1100-talskirke Vinderød Kirke, der blev næsten helt nedbrudt i 1795, da der opførtes en decideret gravkirke for egnens store velgører, stifteren af Frederiksværk Krudtmølle og Kanonstøberi, J.F. Classen. Kirken, der var bygget efter tegninger af Andreas Kirkerup, var helt enestående indrettet, idet menigheden var vendt mod Classens gravmonument og ikke mod alteret. Denne disponering af rummet blev siden udsat for kritik, hvilket i høj grad bidrog til beslutningen om at erstatte kirken med en nybygning i 1883. Af den oprindelige bygning er kun kapellet med Johannes Wiedewelts gravmonument for Classen bevaret.
Herudover blev Lynæs Kirke opført som en nyromansk bygning efter tegning af Andreas Clemmensen i 1901. Men også Frederiksværks borgere, som sognede til Vinderød Kirke, ønskede deres egen kirke. Efter at byen blev købstad i 1907, blev Frederiksværk Kirke opført 1910‑11 som en typisk repræsentant for tidens skønvirkestil.
