Ved sydkanten af Sønderskov strækker Klintinghoved sig ud i Sønderborg Bugt. Her fortsætter bøgeskoven helt ud til kanten, der ender brat i en ca. 50 m lang og 10 m høj klint, hvor der er blottet lag af sand, grus, glimmersilt og -ler fra Tidlig Miocæn. Under sidste istid er lagene blevet presset op af en gletsjer og overlejret af moræneler og smeltevandssand.
Nederst består lagene af mørk silt med organisk indhold og tynde sandlag. Herover følger et 2 m tykt lag, der veksler mellem sand og siltet ler. Mens sandlagene ofte er homogene i bunden, har de lamination eller er helt gennemgravede af dyr i toppen. De mellemliggende tynde ler- og siltlag har varierende kornstørrelser, og nogle lag viser tegn på tidevandsstrukturer. Øverst i klinten ligger et mere end 1,5 m tykt lag af mørk silt.
De miocæne lag blev aflejret i et hav på ca. 15 m’s dybde. Nogle af sandlagene er aflejret under storme. Tilstedeværelse af tynde, dobbelte lerlag i sandlagene tyder dog på, at aflejringen også er foregået under mere fredelige, tidevandsprægede forhold.
