Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 4212119
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230205-220
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1848 e.Kr.)
Krigergrav, Ketting Kirkegård (#2)
4212-119-1 oversigt
Original fredningstekst
Tysk mindesmærke fra 1848. Obelisk af lys granit med pyramideformet top, på facetteret postament. Den er ca. 2 m høj, 65 cm bred ved basis og 45 cm ved top samt 26 cm dyb. Stenen står inden for glathugget stenrad. Indskrift: Sort skrift, almindelig, indenfor sort ramme. HIER RUHEN DIE ERSTEN OPFER DES SCHLESWIG-HOLSTEINSCHEN KRIEGES MAJOR V. MICHELSEN LIEUTNANT V. LÜTZOW UNTERARZT WEISS SÄMTLICH VOM KIELER JÄGERCORPS. SCHWERVERWUNDET IM GEFECHT VOR FLENSBURG AM 9. APRIL 1848 ERLAGEN SIE IHREN WUNDEN IM LAZARETH ZU AUGUSTENBURG. På bagsiden står: ERRICHTET 1886.
Undersøgelseshistorie
- 2005
- Tinglysning - KUAS, FortidsminderTysk mindesmærke.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2014
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse på Ketting Kirkegård for at stedfæste de fredede krigergrave. Tilføjelse fra Martin Francke's krigergravsmateriale: De tre soldater faldt såret i dansk fangenskab under slaget ved Bov den 9. april og blev ført til Augustenborg Lazaret. Søren Johann von Michelsen var fra Segeberg i Holsten og døde den 25. april 1848. Gotthard von Lützow var fra Slesvig og hans dødsdato er Ukendt. Joseph Ludwig Weiss var fra Elsass og døde den 11. maj 1848.
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
