Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
421214
Sted- og lokalitetsnummer
230205-57
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Lystanlæg, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, "Dejerhøj", 3 x 20 x 40 m, med længderetning i NNV-SSØ i Gl. Bispegårdens have. NØ-siden er lagt hen med bede og buskvækster. Mod SV og N er siden afgravet til en ret stejl skrænt. I højfoden i SV er indgravet et skur. En ret bred sti går midt hen over højen. I S står 8 tørrepæle på højryggen, hvor der desuden er nogle træer.

Undersøgelseshistorie

1934
Beskadigelse/hærværk - Museet på Sønderborg Slot
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj, "Dejerhøj", 3 x 20 x 40 m, med længderetning i nordnordvest-sydsydøst i Gl. Bispegårdens have. Nordøstsiden er lagt hen med bede og buskvæxter. Mod sydvest og nord er siden afgravet til en ret stejl skrænt. I højfoden i sydvest er indgravet et skur. En ret bred sti går midt hen over højen. I syd står 8 tørrepæle på højryggen, hvor der desuden er nogle træer.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 296: Langdysse - (rød) - i bispegårdens have. Omdannet til lysthus i haven. Anlagt af biskop Thetens. Randsten fjernet 1934 = R 118 ?.
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Dejerhøj". Toppen flad, ca. 20 x 10 m. Nøddehegn på den stejle V-side. En gruppe træer i S, hvor en ca. 1 m. bred, stenkantet sti går op fra SØ-hjørnet. Ellers er højen nydeligt græsklædt. Tørrepælene er fjernet. Beskadigelser: Randbeskadigelser, affladning af top. Bevoksning: Græs, træer. Foto: S/H og F 07.15 fra SSØ, 07.16 fra NNØ.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Ligger græsklædt ingen stenkantet sti eller randbeskadigelser.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links