Faktaboks
- Kommune
- Aabenraa Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 410965
- Sted- og lokalitetsnummer
- 220205-81
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1848 e.Kr. - 1848 e.Kr.)
Dansk gravkors fra 1864. Sortmalet støbejernskors med voluter i enderne. Korset er 130 cm højt og 12 cm bredt, bredde over korsarmene 70 cm. I den øverste volut ses et guldfarvet ornament med to hænder i sky. Korset trænger til at blive malet og renset for mos; det er ved at blive tæret op af rust. Beskrivelse anlæg: Står i fællesgrav, omgivet af hække. Fladedækkende, lav beplantning rundt om korset. Indskrift: Guldskrift (trænger til maling), skønskrift. På korsets forside: NIS PETER GREGERSEN FØD D.3. JANUAR 1842, SAARET D.18 APRIL 1864 DØD D. 25 APRIL 1864. På korsets bagside står med skønskrift (uden guld). HAN FALDT I KAMPEN FOR FÆDRELANDET. Beliggenhed: Åbenrå Kirkegård, i det store gravsted med obelisken over 32 danske soldater. *** Historik *** Graven passes efter Forsvarsministeriet af Kirkegården v/Kirkegårdskontoret. Grønnevej 46, 6200 Åbenrå.
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.