Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4311128
Sted- og lokalitetsnummer
230302-159
Anlæg
Krigergrav, Nyere tid (dateret 1864 e.Kr. - 1864 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dansk mindesten fra 1864, rædersten. Lille natursten af granit med facaden skråt vendt mod SV (vej). Facaden er 50 cm høj, 50 cm bred og ca.30 cm dyb. Højden over markoverfladen er 30 cm. Indskrift: Sort skrift (meget falmet), versaler. HER FALDT SEKLT. A.P. DORSCHEUS VED 10. BATL. DEN 13.4. 1849. Beliggenhed: Stenen ligger i græsrabatten på Åbenråvejs nordlige side, udenfor havehæk og ved indkørsel til Åbenråvej nr. 46. Stenen er omgivet af temmelig højt græs samt vilde blomster. Græsset foran burde slås og inskriptionen males op. *** Historik *** Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 15. oktober 1938. Andreas Peter Dorscheus, født i 1829 i København, studerede teologi. Da krigen udbrød i 1848 meldte han sig som frivillig. 1849 udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve. Under 10. Bataillons angreb på Dybbøl Østen den 13. april 1849 blev han hårdt såret og bragt til Augustenborg lazaret, hvor han døde dagen efter. Den 18. april blev han begravet på Augustenborg Kirkegård (se 4212:62, Raben nr. 337).

Undersøgelseshistorie

2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Krigergrav

Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links