ved Dejbjergvognen
.
sf SØ
.
Foto, detalje
.

I Præstegårds Mose fandt man for snart 150 år siden to pragtvogne med utallige vogndele og beslag i bronze, der for over 2000 år siden var blevet deponeret i mosen. De gode bevaringsforhold i den våde mose har bevaret vognene så godt, at vi i dag ved meget mere om jernalderens håndværksmæssige kunnen. Hvorfor de to vogne endte i mosen, er endnu et mysterium.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
27021
Sted- og lokalitetsnummer
180102-83
Anlæg
Kultanlæg, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.); Køretøj, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.); Votivfund, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 174 e.Kr.); Votivfund, Jernalder (dateret 175 e.Kr. - 374 e.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1920 e.Kr.); Votivfund, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/2 1933. Sognepræst Hans Pedersen. Afmærkn.: 4 MS 1933, Broholm. Findestedet i Præstegårds mosen for de to Dejbjergvogne. Med mindesten.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Museal prøvegravning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredet område med mindesten for Dejbjerg-vognene. FM-sten i de 4 hjørner af skæv firkant. Kåde kreaturer forhindrede nær-foto af mindesten. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1994
Analyser af materiale - Skjern-Egvad Museum
2004
Diverse sagsbehandling - Skjern-Egvad Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune

Kultanlæg

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links