I nyere tid er museernes og arkivernes arbejde med at indsamle, registrere og udstille samlinger, genstande og dokumenter fra fortiden blevet forbundet med begrebet kulturarv. Ordet optrådte første gang i Museumsloven fra 1984, og fra d. 1. januar 1987 indførtes en lov om sikring af kulturværdierne. Kulturarvsbegrebet knytter sig til en bred forståelse af kultur. Især fra slutningen af 1990’erne blev begrebet anvendt i stor stil til at beskrive nationens fælles gods, og kendskabet til kulturarven fremhæves ofte som afgørende for menneskets forståelse af sig selv og sin omverden. Kulturarven varetages primært af de såkaldte ABM-institutioner, dvs. arkiver, biblioteker og museer. Mere konkret er ansvaret for bevaringen og formidlingen af den nationale kulturarv placeret hos Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek, Statens Museum for Kunst (SMK), Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museum og Det Danske Filminstitut. Hvad der betragtes som kulturarv, er dog langtfra entydigt eller ukontroversielt. I nyere tid er udviklingen gået i retning af en bredere brug af begrebet, så det omfatter både kunstneriske og dagligdags materielle genstande, landskaber og hele kulturmiljøer samt immaterielle fænomener som sprog, livsformer og skikke.
I de senere år har en række af kulturlivets aktører gennemført et stort arbejde med at digitalisere kulturarven, således at almindelige borgere kan få digital adgang til alt fra fotos af malerier til tekster, radio- og tv-klip. Det indebærer et stort arbejde for arkiver, biblioteker og museer, der i overvejende grad har ansvaret for digitaliseringen. I begyndelsen var formålet med digitaliseringen primært at formidle viden og bruge de muligheder, internettets fremkomst gav. Senere har man fokuseret på digitalisering som et bevaringsværktøj. Det gælder fx digitaliseringen af 32 mio. danske avissider, som foregik 2014-17. Men i takt med at mere og mere i det danske samfund kun findes digitalt, herunder aviser og tidsskrifter, er det opfattelsen, at fremtidens kulturarv ikke kan sikres på andre måder end digitalt.
