sf S
.
sf N
.
sf Ø
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
250312
Sted- og lokalitetsnummer
180417-88
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 30 m i nordvest-sydøst, 12 m bred, 1,5 m høj; midt på overfladen ses toppene af bærestenene til et dyssekammer på tværs, 2 i nordvest, 3 i sydøst, indvendig 1,5 x 1,25 m; 1,5 m længere mod nordvest ses oversiden af en stor dæksten. Lyngklædt i hede. Udgravet af Nationalmuseet 1935.

Undersøgelseshistorie

1935
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj. Omtrent midt på SV-lige langside ses 3 bæresten, 2 i NV og 1 i SØ, de i gl. beskr. nævnte yderligere 2 kan godt være der i lyng og mos, men ses ikke, gl. beskr.'s store dæksten ej heller, men kan ligeledes være dækket af bevoksning. MS på NV-spids i hjørnet af det fredede areal. Der pløjes for tæt mod NV, men kan skyldes, at fredningen er udlagt for snært på fortidsminderne. Check de opr. mål på arealfredningen (der er også knas med 2503.13 og 14). Området plejet form. sidste år. Mål: 1,2x33x13 m. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt område med 3 langhøje og en rundhøj, arealfredning. Bevoksning: 1987: Græs og Lyng
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links