sf V
.
sf NØ
.
sf Ø
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
250315
Sted- og lokalitetsnummer
180417-90
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 74 m i nordvest-sydøst, 12 m bred, 1,6 m høj. Med lige store mellemrum 3 dyssekamre på tværs: 1) Sydøstligt, i stor åben udgravning, indvendigt 1,85 x 1,40 m stort, 1,25 m dybt, af 1 bæresten i nordøst, 2 i sydøst, 2 i nordvest, 1 tærskel i sydvest. Udenfor mod sydvest ligger 2 løse sten ved siden af højen. 2) Midterst, i stor åben udgravning, indvendigt 2,25 x 1,15 m stort, 0,90 m dybt, af 1 bæresten i nordøst, 2 i sydøst, 2 i nordvest, 1 tærskel og 2 gangsten i sydvest. 3) Nordvestligt, kun udgravet indefra, indvendigt 2,5 x 1,35 m stort, 1,35 m dybt, af 1 bæresten i nordøst, 2 i sydøst, 2 i nordvest, åbent i sydvest. Udenfor mod sydvest ligger 3 store, løse sten ved siden af højen. Lynggroet i hede. Udgravet af Nationalmuseet 1935.

Undersøgelseshistorie

1935
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj med 3 - udgravede - kamre. Kamrene svarer fint til den gl. beskrivelse, også hvad angår de løse sten udenfor højen. Dog foregår der i det NV-lige kammer et langsomt forfald, idet tørmursopbygningen bagerst i kammeret på begge sider af den store gavlsten mod NØ skrider (er skredet?) sammen, mange løse sten i kammeret. Også de åbne udgravningers sider lider under tidens tand (vejr og vind), de skrider langsomt ned i bunden, hvor også jord fra jordfygning langsomt fylder kamrene og dækker stenene. Indenfor en overskuelig årrække bør vi "genudgrave" de åbne kamre og sikre udgravningens sider. Forfaldet i NV-kammeret bør nok standses snarest. Mål: 1,6x70x12 m. ** Seværdighedsforklaring ** Flotte høje i smuk arealfredning. Bevoksning: 1987: Græs og Lyng
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links