Faktaboks

Kommune
Fredensborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
28291
Sted- og lokalitetsnummer
010411-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/3 1921 (Naturfredningsnævnet for Frederiksborg amt) Afmærkn.: MS (1921 Bud Køhlert) Langdysse, orienteret i N-S, nu 30 m l., (oprindelig ca. 46 m l.), 10 m bred, 3 m høj. 12,5 m fra sydenden er udgra- vet rektangulært dyssekammer, 1,5 m l., 1 m br., 1 m dybt med 4 bæresten og en stor dæksten. Ca. 3 m fra nordenden et andet kammer, af samme form som det første, 1,65 m l., 1,45 m br. og 1,35 m dybt, 4 bæresten, ingen dæksten. På vestre side nær sydenden, ligger en meget stor sten, der kan være en bortvæltet overligger. Bevokset med krat.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Sognefoged N.P.Hansen's Mark, Matrno.5a, og Nord for den til Karlebo førende Vei ligger en Langdysse, som engang har været særdeles smuk. I Retningen Sydvest til Vest-Nordøst til Øst er den 145' lang, ved den sydlige Ende er den 39', ved den nordlige Ende 34' bred. Høifylden er 8-9' høi. Dyssen er bevoxet med Krat. Paa dens østlige Side er der endnu 3 Randstene tilbage, den nordligste, som er tagen op af Jorden, er 7 5/6' lang og paa det Bredeste 4 5/6' bred, den næste, som staar paa sin Plads, er 5 1/4' høi og 3' bred, den sydligste, henimod den sydlige Ende, er 5 1/2' høi og 4 2/3' bred. Paa den vestlige Side ligger langs Høiens Fod en Randsten, der er 6 1/6' lang og 2 2/3' bred. [Skitse] ..(Efter et Rids af E. Rondahl). 32' fra dyssens nordlige Ende staar i Retningen Nordøst til NordSydvest til Syd en lille Steenkiste, som bestaar af 3 større Sidestene, mod Nord har der staaet 2 mindre Stene ved Siden af hinanden, den nordligste af dem er tilbage og 5" lavere end Sidestenene. Overliggeren er forlængst bortført. Kamret er 4 2/3' langt, og 2 5/12' bredt og 2 3/4' dybt. Bevoksning: 1988: Løvkrat
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFra et Kammer i d. nordre Ende af Dyssen: A 31278.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, orienteret i N-S, nu 30 m l., (opr. ca. 46 m l.), 10 m br., 3 m h. 12,5 m fra Sydenden et udgravet rektangulær Dyssekammer, 1,5 m l., 1 m br., 1 m dybr, m. 4 Bæresten og en stor Dæksten. Ca. 3 m fra Nordenden et andet Kammer, af samme Form som det første, 1,65 m l., 1,45 m br. og 1,35 m dybt, 4 Bæresten, ingen Dæksten. Paa vestre Side, nær Sydenden, ligger en meget stor Sten, der kan være en bortvæltet Overligger. Bevokset med Krat.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor3,0 x 30,0 x 10,0 m. Dimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Af sydlige kammer (langsliggende, af kisteform) ses nu kun dækstenen, østlige bæresten og sydlige gavlsten, resten er dækket af nedskredet jord fra udgravningskraterets vægge. Nordlige kammer (langsliggende, af kisteform) af 2 sidesten, gavlsten i S og lavere gavlsten i N, hvortil en gang, hvoraf 3 bæresten intakte. Stærkt afgravet langs alle sider. Derfor ingen randsten. Store sten på V-siden nær S-enden har kløvningsmærker. Bevokset med en del halvgamle løvtræer med tæt underskov af krat. Masser af kvas på højen. Beliggende i hjørne af plæne ved skole. Støder op til offentlig vej med S-enden. Mellem Ø-siden og marken forløber en sti, der fører frem til N-enden, hvorfra nordlige kammer tilgængeligt. Lidt affald. Bør i høj grad saneres for skæmmende krat, ligesom sydlige kammer igen bør fremgraves. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Efter sanering vil anlægget dog fremtræde meget monumentalt til glæde for trafikken fra Ø. Parkeringsmulighed på offentlig vej ved S-fod. Bevoksning: 1988: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links