Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
442540
Sted- og lokalitetsnummer
070615-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/3 1927 (H.C.L.E.G. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow) Afmærkn.: MS (1927, Hans Kjær) Langdysse, 16 x 7 m, 3/4 m høj. 8 m fra ØSØ-enden kammer af 4 bæresten, ingen dæksten. Randsten: V 2, N 6, Ø 1, S 8. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Skoven "Bøgebanken" findes en Steensætning, 24 Alen lang fra SO: til N:V: og 10 Alen bred. Steenkammeret og tildeels ogsaa Ringen er forstyrret. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangagtig firsidet Hegn af reiste Stene, midt i er en langagtig firsidet Stengrav. Høining 3-4 Fod. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(13) Radsted Dyrehave. Langdysse. Se Plan, som endnu stemmer nøje. L. 16 m, Br. 7 m. Retn. ØsØ-VnV. Højningen er 2/3-3/4 m h., velbevaret pæn nær et Par mindre Afgravninger i ØsØ. Kamret 8 m fra øsø Ende, de 4 Bærestens Oversider rager ubetydeligt op over Jordfladen, Bærestenene lige høje, 1,6 x 0,75 m stort, med Retn. som Dyssen. Dækstenen mangler. Randsten indtil godt 1 m br., indtil 3/4 over Jordflade, ca. 1 m indenfor Højningens Kant. I V.: 1 st. 1 omf., store, i N.: 4 st., 2 omf., i Ø. 1 omf. 1,6 m l., i S.: 8 st. Velegnet til Fredning. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16 x 7 m, 0.75 m høj. 8 m fra østsydøstenden kammer af 4 bæresten, ingen dæksten. Randsten: vest 2, nord 6, øst 1, syd 8. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Form: Rektangulær. Mål: Listen passer - 16 x 7 m., 0,75-1 m. høj. Orientering: NV-SØ. Randsten: SØ 1 (Klappet ud, indtil 3 m. fra anlægget. Det er en stor sten), NØ 6, NV 3 (1-2 m. NV for disse sten ses 1 stor jordfast sten), SV 8. FM midt på højen. Kammer: Højen rummer 1 kammer. 8 m. fra SØ. Parallel-ligger med 4 bæresten in situ. 1,3 m. langt, 0,6 m. bredt. Pænt bevaret anlæg. Beskadigelser: Se beskrivelse. Beliggenhed: På ret højt punkt i terrænet. Adgang: Skovvej fører forbi Ø for anlægget. Umiddelbar omgivelse: Ret ung løvskov. ** Seværdighedsforklaring ** Pænt bevaret anlæg. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links