kammer på langhøj, set fra NNØ
.
oversigt, set fra syd
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
38223
Sted- og lokalitetsnummer
040402-12
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 11/9 1884. Skænket af godsejer V.E. Qvistgaard til Gjerdrup; årlig godtgørelse til den nuværende for- pagter. Langdysse, "Brændestensdyssen", 31 x 7,5 m. Randsten: V. 15 (4 v.), N. 2 (v.), Ø. 24 (6v.), S. 1. Kammer bestående af 4 bæresten og dæksten.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed Loddens østre Skjel ligger den fredlyste, smukt bevarede Langdysse 110' l i NØ-SV. 26'6" br., med et Gravkammer i samme Retning 5'6" l. 2'4" br., 44' fra s.v. Ende. Det er bygget af to Sidestene og to lige høje Endestene. Dækstenens Overflade er meget sprukken. Af Randstene findes mod N.V. 12, 2 omfaldne og sprængte,mod S.Ø. 24. Mod N.Ø: 1 staaende og 1 omfalden.Mod S.V. 1 staaende og 1 i sv. Hjørne (uvist om "Endesten") omfalden. Randstenene ere anselige toppede Stene c. 5' h. Deres Top ligger i Niveau med Overkanten af Sidestenene i Gravkammeret. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 118' lang i Nordøst til Sydvest, 24' bredt med et Gravkamemr i samme Retning, 5'6" langt 2'4" bredt, bygget 4 Sidestene, derover en Dæksten. Af Randstene er mod Nordvest 11 + 3 omfaldne og sprængte mod Sydøst 19 + 5 omfaldne.Mod Nordøst 2 omfaldne. Det er anselige, toppede Randstene c 5' høie. Deres Top ligger i Plan med Overkanten af Kammerets Sidestene. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Brændestensdyssen", 31 m. l., 7,5 m br. Randsten: Mod V.15 (4 væltede), mod N. 2 (v), mod ø. 24 (6 v.), mod S. 1. Kammer bestaaende af 4 Bæresten og Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBrændestensdyssen, 2,2 x 35 x 9 m. Langdyssen måler ca. 1 x 35 x 9 m (indre 31 x 7,5 m) i NØ-SV'lig retning. Kamret findes lidt S for midten og består af et aflangt kammer i højens retning med 2 lange bæresten V + Ø og 2 korte N + S (den nordlige forskubbet). Stor dæksten, der rager ca. 1,2 m op over højen. Indre mål ca. 1,7 x 0,6 m. Højoverfladen er noget ujævn. I N-enden ligger 1 større sten, fra et kammer ? samt flere mindre (sekundære antagelig). Højen er bevokset med brændenælder, græsser samt vildrose og mindre buske. Randstenskæden ret velbevaret, evt. væltede, i alt V 15, N 2, Ø 25, S 2. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links