Langhøj, mv., Brandsbøl Skov – #2 | lex.dk

Original fredningstekst

Rabens nr. 2. Ejerlav: grundbog Brandsbøl, bd. I, bl. 14, art. 14, krtbl. 5, prcl 64. Afmærkn.: MS 1934, J. Raklev, anbragt midt på langsiden af såvel store som lille højpart. Langdysse, 2 x 15 x 64 m (Ø-V). 35 fra vestenden ligger et udgravet grav- kammer af rektangulær form (Ø-V). Indvendige mål: længde 2,25 m, bredde 0,90 m. Dæksten mangler. - Nord- og sydsiden består hver af en mægtig sten, for østenden er en mindre sten, mod vest ingen sten. I langdyssens østre ende er højen gennemskåret af en vej, så kun et lille omrodet parti er til- stede øst for vejen, og i nordre udkant heraf ligger frit et lille rektan- gulært kammer (NNØ-SSV) dannet af 3 sten (1 mod nord, 1 mod vest, 1 mod øst, ingen i sydsidn). Dæksten mangler, kammerets indvendige længde = 1,40 m, bredden: 0,80 m. - På store højpart ses følgende randsten: mod syd 16, mod vest 3, mod nord 3. På højparten mod sydvest ligger en samling på 8 store sten og 14 m fra vest ligger på højen en større samling store sten. - På lille højpart er mod syd 4 randsten. - En stor smuk eg står østligt på den store højpart. Højen iøvrigt stærkt tilgroet.

Undersøgelseshistorie

1857: Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIflg. J. Raben blev de to kamre udgravet af herredsfoged Grønlund på Nordborg 1857. Vejen blev gravet gennem højen ca. 1880, ved den lejlighed blev et kammer ødelagt.
1882: Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig, men meget stærkt forstyrret Langdysse, med Længderetning VNV-ØSØ. Dens Længde er nu 64 m. Den har dog vist nok været betydeligt længere, efter Ejerens Angivelse mindst dobbelt saa lang, idet den har strakt sig videre mod Øst. Bredden er omkring 15 m. Den anselige Jordryg naar en Højde af indtil 2 m. Den er nu tæt tilgroet med Krat, hvilket vanskeliggør en detailleret Undersøgelse. Talrige Sten, tildels meget store, ligger omkring den, for en Del samlede i Dynger. Intet større Stykke af Randkredsen er bevaret uforstyrret. 35 m fra Vestenden ligger midt i Jordryggen et Gravkammer, udgravet til Bunden. Det er af smuk regelmæssig, rektangulær Form med Længderetning i Højens Retning, bygget af en mægtig Sten i Nord og en tilsvarende i Sydsiden, samt en mindre for Østenden. I Vestenden er nu ingen Sten. Alle tre Sten vender naturlige flade Sider ind mod Gravrummet. Dettes Længde er 2,25, dets Bredde 0,90 m. Det er nu jordfrit til en Dybde af 1,15 m. Dæksten mangler. I den østre Ende er den bevarede Del af Dyssen gennemskaaret af en Vej. Kun et lille, helt omrodet Parti ligger tilbage Øst for Vejen. I den nordre Udkant af dette lille Parti ligger frit et lille Kammer, af Form og Bygning som det første, men med Længderetning i NNØ-SSV, vinkelret paa Langdyssens Retning. Det er dannet af tre Sten, 1 i Nord, 1 i Vest og 1 i Øst, ingen i Sydsiden. Dæksten mangler. Længde 1,40 m., Bredde 0,80 m. Det er nu jordfrit i en Dybde af indtil 0,90 m.
1933: Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredlyst ved Nævn. Derefter er en Del randsten fjernet!.
1934: Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotBesigtigelse og restaurering forestået af Raben, J og Raklev, J.
1934: Museal udgravning - Museet på Sønderborg Slot
1935: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForuden de 2 kamre findes der nær vestenden af højens vestparti en stenlægning af uvis betydning.
1955: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 2 x 15 x 64 m (øst-vest). 35 m fra vestenden ligger et udgravet gravkammer af rektangulær form (øst-vest). Indvendige mål: længde 2,25 m, bredde 0,90 m, dæksten mangler. Nord- og sydsiden består hver af en mægtig sten for østenden er en mindre sten, mod vest ingen sten. I langdyssens østre ende er højen gennemskåret af en vej, så kun et lille omrodet parti er til stede øst for vejen, og i nordre udkant heraf ligger frit et lille rektangulært kammer (nordnordøst - sydsydvest) dannet af 3 sten (1 mod nord, 1 mod vest, 1 mod øst, ingen i sydsiden). Dæksten mangler, kammerets indvendige længde 1,40 m, bredden 0,80 m. På store højpart ses følgende randsten: mod syd 16, mod vest 3, mod nord 3. På højparten mod sydvest ligger en samling på 8 store sten og 14 m fra vest ligger på højen en større samling store sten. På lille højpart mod syd 4 randsten. M.S. er anbragt midt på langsiden af såvel store højpart som lille højpart. En stor smuk eg står østligt på store højpart. Højen iøvrigt stærkt tilgroet.
1955: Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 95: Langdysse (rød) med to åbne kamre. Fredlyst 30/5 1933.
1985: Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Langhøj, mv., Brandsbøl Skov (#2)

Faktaboks