Oversigt over nordlig del, set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
513519
Sted- og lokalitetsnummer
060405-16
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

1943: Lille aflang jordhøj i sydvestre hjørne af ejendommens mark. Gravning i N-side. Den øvrige overflade ujævn. Bevokset med store træer. Ligger umiddelbart ved markvejen, der fø- rer over bækken. Ca. 1 x 8 x 18 m. 1987: Høj, 6 x 14 m stor og 0,75 m høj. Største længde i SSØ-NNV. I højens nordligste del er en nedgravning, 2,5 x 3 m stor og 0,6 m dyb. I Ø 2 store sten, 2,5 x 3 m stor og 0,6 m dyb. I Ø 2 store sten, 0,5-1 m. Flere sten ses i højoverfladen. Højen skæres i SV af en privat vej. I skov.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en Udlod, som hører til Vestergaard, ligger, inde imellem en lille Gruppe Træer, en Del Klippeblokke, og ovenpaa en af disse er der enkelte skaalformede Fordybninger. Bevoksning: 1985: Mos, Græs og Løvtræer
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI sydvestre Hjørne af Ejendommens Mark en lille aflang Jordhøj, i hvis nordre Ende der er gravet. Den øvrige Overflade ujævn. Bevokset med store Træer. Ligger umiddelbart ved Markvejen, der fører over Bækken. Længde 18 m, Bredde 8 m, Højde 1 m.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 5135:19, Status: B
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj i skov. 0,75 x 14 SSØ-NNV x 5-6 m Ø.V. Langhøj ? skæres af privatvej NV-SØ. Nedgravning på N-ligste del af højen, 3 m SV-NØ x 2,5 SØ-NV x 0,6 m dyb. 2 mulige randsten på Ø-ligste del af højen, 0,5-1 m store. Sti, Ø-V tværs over højen midt på, kun den SØ-ligste del af højen velbevaret. Flere sten synlige på overfladen af højen. Meget vanskeligt at afgøre om der er tale om en langhøj, der er halveret af en vej, eller der er tale om den yderste Ø-ligste rest af en rundhøj. Højen er afpløjet i S og N, og teoretisk kan den have været rund. Kun 6 m Ø for højsiden ligger nedgravningen til en gammel lergrav. Delvist opfyldt med gammelt affald.. Ca. 4 m fra Ø-foden og S for lergraven er nytilplantet en del grantræer. højen er bevokset med 2 gamle eg. Flere unge ask, eg og hasselbuske. Børn har tidligere haft hule i den N-lige nedgravning. Der skal i denne forbindelse være påtruffet en stor sten, som børnene havde gravet sig ned under. Ejer: Matr. 63a Steffen Boss Stavsdalvej 33 Bevoksning: 1985: Mos, Græs og Løvtræer
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 6 x 14 m stor og 0,75 m høj. Største længde i SSØ-NNV. I højens nordligste del er en nedgravning, 2,5 x 3 m stor og 0,6 dyb. I Ø 2 store sten, 0,5-1 m. Flere sten ses i højoverfladen. Højen skæres i SV af en privat vej. I skov.
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links