Fortidsminder 4014:20 og 4014:21 set mod sydvest
.
Fortidsminder 4014:20 og 401421 set mod syvest
.
Fortidsminde set mod øst
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
401420
Sted- og lokalitetsnummer
090412-45
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/8 og 9/9 1892 (Kammerh., Hofjægerm. P.C. Greve Bille-Brahe-Selby til Brahesminde) Afmærkn.: MS (1893, Adjunkt Boesen) Langdysse, "Dureds høj", orienteret i Ø-V, ca. 4-5 x 17-18 x 23-24 m. Omtr. midt på højen overliggeren til et gravkammer. En del nu næsten skjulte randsten, et stykke oppe ad højsiden. Tæt tilgroet med slåen, fyr m.m. I ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1974
Beskadigelse/hærværk - Fyns Stiftsmuseum
1974
Anmeldelse fra privat - Fyns Stiftsmuseum
1974
Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1976
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 4,0 x 25,0 x 20,0 m., Ø/V-orienteret, på toppen af gravhøjslignende bakkekulle med ret stejle sider (fremkommet ved afpløjning omkring dyssen ? eller afgravning i oldtiden ?). Størstedelen af randstenskæden er synlig, især intakt i N, Ø og V, med adskillige opretstående sten, men endnu flere udvæltede og (i en del tilfælde) skredet ned ad bakkesiden. Midt på toppen den store dæksten, mere end 2 m. på hver led. S for den ses en mulig gangsten. Langdyssens oprindelige mål er ca. 18 x 8-9 m., højde ca. 1,5-1,8 m. Nuværende største mål (inklusive ud- og nedvæltede randsten): 20 x 11 x 2,5 m. Fremtræder græsklædt og smuk efter pleje. Offentlig adgang (trampesti) ville være ønskelig. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdig for sin velbevarethed, for samspillet med 4014:21, og for sin smukke beliggenhed på bakketop med vid udsigt over Horne Lands kuperede landskab med stengærder, marker og skove, og mod havet med Lyø i S. Bevoksning: 1987: Græs
1997
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links