Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
401417
Sted- og lokalitetsnummer
090412-51
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/8 og 9/9 1892 (Kammerh., Hofjægerm. P.C. Greve Bille-Brahe-Selby til Brahesminde) Afmærkn.: MS (1893, Adjunkt Boesen) Langdysse, "Højmarkskisten", eller "Højmarksstenen", oriente- ret i Ø-V, ca. 1-1,3 x 11-12 x 16-17 m. Midt på dyssen et ud- gravet, smalt, firsidet gravkammer i Ø-V, sat af 1 sten mod V, 1 mod N, 2 mod S og 1 mod Ø (indgangssten), ingen dæksten. Der ses 19 randsten (3 mod Ø, 8 mod S, 4 mod N og 4 mod V), tildels væltede. Tæt bevokset med krat, i ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdyssen "Højmarkskisten" (eller "-stenen"), 1,7 x 19,0 x 13,0 m., forefundet som beskrevet i fredningstekst, idet det dog tilføjes: - at afstanden mellem langsidernes randstensrækker er ca. 10 m. - at der i det langsliggende kammer er indrettet et interimistisk bålsted med brændeskjul (under en stump bølgeeternit og en gammel ølkasse), gryder og diverse smågrej og affald stående omkring. Et andet lille bålsted ses 1 m. SV for kammeret. Der ses ikke varmeskader på bærestenene, som ellers indgår særdeles direkte i bålstedet i kammeret. Ejeroplysning på skema. 20.3.88: Ringede ejer op og talte med hans kone. Hun var meget interesseret og imødekommende og meddelte, at alt det på højen iagttagne skyldtes familiens børns leg, og at der aldrig har været - og aldrig vil komme - ild i "bålstederne" på højen. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt fortidsminde, smukt beliggende. Bevoksning: 1987: Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links