Fortidsminde set mod nord
.
Fortidsminde set mod syd
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
401416
Sted- og lokalitetsnummer
090412-52
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/8 og 9/9 1892. (Kammerh., Hofjægerm. P.C. Greve Bille-Brahe-Selby til Brahesminde). Dyssekammer, udgravet, fritliggende, orienteret i N-S, rekt- angulært, 5 bæresten (1 mod N, 1 mod Ø, 2 mod V og 1 mod S). Ingen dæksten. Kammeret fyldt med mindre sten. Lav, oval høj i N-S, ca. 6 x 3 m i omkreds. På nordsiden en stor tjørn, i i ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille højrest, ca. 2,0 x 7,0 x 7,0 m., hvorpå et fritstående, rektangulært dyssekammer orienteret N/S. Sat af 1 bæresten (gavlsten) i N, 1 i Ø og 2 i V, hvis øvreender er mere eller mindre indadtrykkede. I S en bred tærskelsten. Dæksten mangler. Kammeret er tildels fyldt med marksten, alle af ældre dato. Indvendige mål ca. 1,8 x 0,8 m. Den i fredningsteksten nævnte store tjørn findes stadig. Den bør evt. bevares, mens den dyssen omgivende "fodpose" af slåen og rose bør ryddes, hvorved fortidsmindet vil blive fuldt synliggjort fra S. Her ligger et sommerhusområde, hvis brugere på denne måde kunne få udsigt til dyssekammeret. Bevoksning: 1987: Løvkrat og Løvtræer
2009
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links