ældre stensamling ved fortidsmindets SØ-lige ende
.
fortidsmindet set fra NØ
.
kammer set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372134
Sted- og lokalitetsnummer
040301-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/4 1917, kammerherre, hofjægermester A.G. Greve Moltke til Espe og Bonderup; fredningen tiltrådt af fæsteren, Peter Larsen. Vestenden af langdysse 16 x 8 x 1 m. Randsten: V 5 (2 v.), N 11 (1 v.), S 7. Kammer med 3 bæresten og ituslået dæksten. Træbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen vestlige Ende af en Langdysse, hvis østlige Ende er ødelagt. Længderetning omtrent Øst-Vest, det bevarede Stykkes længde 52', Bredde 25', Jordhøjningen 3-4' høj, kratbevoxet. I Vestenden 3 staaende Randsten (deraf en 4 1/2' høj),1 omfalden, Nordsiden 10 staaende (tildels noget udad skredne) og en omfalden, Sydsiden 7 staaende Randsten. - 40' fra Vestende en udgravet Dysse, i ny Tid udbedret i vilkaarlig Form, aaben mod Vest, Sidestenene 6 1/2' lang, 3'10" høje, Endestenen mod Øst 2 1/2' brd, 3'10" høj, Overliggeren sønderslaaet, Dyssens Tag dannes nu tilsyneladende af dens Stykker. Se Planche 1. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1892
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVestenden af Langdysse, 16 m. lang, 8 m. bred, 1 m. høj. Randsten: Mod V. 5 (2 væltede), mod N. 11 (1 v.), mod S. 7. Kammer med 3 Bæresten og ituslaaet Dæksten. Træbevokset i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,2 x 16 x 8 m. Retning SV-NØ, mål ca. 1 x 16 x 8 m, mod NØ afskåret af dyb mergelgrav. Randsten ser ud til at være tilstede, ret tilgroede og kvasdækkede, særligt mod NV. Kamret findes omtrent 5 m fra mergelgravens kant og ca. 2 m fra 3 mindre randsten i NØ-enden, sekundære ? Kamret ligger i højens retning og består af et aflangt kammer med 2 lange sten V + Ø og 1 kort N, 1 sprængt S og 1 sprængt dækstensfragment ? derover, rager ca. 0,2 m op over højen - indre mål ca. 1,7 x 0,6 m. Ene bæresten med fem kile ? Bevokset med gamle løvtræer og krat, nyligt afsvedet lidt kantbevoksning, god pløjeafstand. Højt i terræn, nær skråning mod NØ, ca. 30 m fra markvej og 400 m fra landevej. Ejeroplysninger på berejserblanket. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links