oversigt, set fra syd
.
højen set fra SV
.
oversigt, set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372132
Sted- og lokalitetsnummer
040301-18
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/10 1916, godsejerinde frøken H. Qvistgaard til Jægerhus. Afmærkn.: 1926, Insp. H. Kjær. Jættestue i høj. Højen 1,25 x 12 m. 4 randsten i NØ. Jætte- stuens kammer er 3,9 m, 1,5 m br. og består af 8 bæresten og 2 dæksten. 3 dæksten ses over gangen. Træbevokset.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Apager" Skov. Jættestue. Den runde Jordhøj, der skønnes at have været c. 6' høj, er nu afgravet i Toppen, Resten c. 4' høj, c. 40' i Tværmaal. I den nordøstlige Side staa 4 Randsten (Del af en Rundkreds), ragende indtil 1' op af Jorden. - I Højens Midte den halvt ødelagte Jættestue.Kamrets Retning omtrent Sydvest-Nordøst, Gangen udgaar fra Kamrets Midte imod Sydøst. Kamrets Længde 12 1/2', Bredde omtrent midtpaa 5' (smallere ved Enderne). Den nordvestlige Sidevæg dannet af 4 Sten, den nordøstlige Ende af to (en større og en mindre, Mellemrummene her endnu fyldte med smaa flade flækte Sten), paa den sydøstlige Side staa endnu to sten, den sydvestlige Ende tildels skjult af Jord (en Endesten synlig). Af Overliggerne, der oprindelig vare 3, ligger 2 endnu paa Plads, noget beskadigede ved Afflækning, over Kamrets Midte og nordøstlige Ende, den bedst bevarede har en Længde af 7 1/2'. Gravkamret,der maaske er blevet helt tømt, er nu halvt fyldt. - Omtrent ud for Gangens sydøstlige Ende ligger i Jordskorpen en foroven flad Sten, 3' bred, i en Afstand af 18' fra Kamret. Indenfor den ses i Jordkorpen Spidsen af 3 Sten, der kunne være Gangens yderste Sidesten. En 4'8" bred Sten, der ligger i Jordskorpen 5' fra Kamret skønnes at kunne være en af Gangens Overliggere. Gangen skønnes urørt. Se Planche 2. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1892
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i Høj. Højen 1.25 x 12 m. 4 Randsten i NØ. Jættestuens Kammer er 3,9 m. l., 1.5 m. br. og bestaar af 8 Bæresten og 2 Dæksten. 3 Dæksten ses over Gangen. Træbevokset i Skov.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, 2,2 x 12 m. Højrest måler ca. 1,2 x 12 x 12 m (måltagning vanskelig p.g.a. tæt vegetation). Omtrent på midten i NNØ-SSV'lig retning findes kamret, nu næsten tilgroet og ret muld/kvasdækket, ser ud til at være urørt siden sidste beskrivelse, antagelig 3 bæresten V, 3 ? Ø, 1 S + 1 N med gangen mod Ø, hvor der ses 3 dæksten indtil 4 m fra kamret. Kamret med 2 dæksten, hvor den nordlige er forskubbet, de rager ca. 1 m op over højen. Højen er bevokset m/ 1 gl. bøge- og egetræ samt en del selvsåede, mindre buskagtige træer samt græs, i område med yngre løvskov helt tætvoksende m/ enkelte graner. Ligger ca. 4 m ØNØ for 3721-31. Der anes randstenstoppe hist og her. Skoven hindrer fuldstændigt udsyn. Den findes ca. 30 m fra ringe skovvej mod N og 400 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Mindre jættestue m/ synligt kammer i tæt, ung løvskov. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links