2608 oversigt
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312226
Sted- og lokalitetsnummer
030604-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3122 - 24,25,26 Tingl.: 13/9 1919 Gdr. Alfred Larsen, Grønnegade Afmærkn.: MS. 1923, Rosenberg Langdysse 71 m l. i NNØ-SSØ, 8-10 m br. Randsten mod V 31 (6 v.) mod Ø 25 (10 v.), mod S.2 (v); 3 sten i tværrække over dyssen. 13 m fra NNØ-enden kammer, best. af 3 bæresten,ingen overligger. Græsklædt med buske i ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI kun ringe Afstand fra de to foregaaende, under [sb.4-5] nævnte Mindesmærker ligger endnu een Langdysse, 215' lang i NNØ-SSV, 28' bred. Jordhøien er nu lagt under Ploven, men de flade Sten, hvoraf Dyssen er bygget, staa paa deres Plads. Ca. 42' fra den nnø Ende findes et udgravet, firsidet Gravkammer, hvis Længderetning falder sammen med Dyssens. Det er i indvendigt Maal 5'2" langt, 2 1/4' bredt og 2 3/4' høit, Dækstenen mangler. 61' fra dette Kammer ligger i Retn. N-S midt paa dyssen en ca. 5 1/2' lang Sten. Af Randsten findes for den vestre Side 31 (deraf 11 væltede), for den østre Side 29 (deraf 11 væltede), for den søndre Ende 4 (alle væltede), for den nordre Ende ingen. At bemærkes fortjener det, at Dyssen i en Afstand af 55' fra den nordre Ende er afdelt ved en Række af 5 Sten, der staa tværs hen over Jordhøien, de to af disse Sten der alle, ligesom Randstenene, er ca. 4-5' høie, er nu omvæltede. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1902
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 71 m. l. i NNØ-SSV., 8-10 m. br. Randsten: Mod V. 31 (6 væltede), mod Ø. 25 (10 væltede), mod S. 2 (væltede), 3 Sten i Tværrække over Dyssen. 13 m. fra NNØ-Enden Kammer, bestaaende af 3 Bæresten, ingen Overligger. Græsklædt med Buske i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse NNØ-SSV vokset kraftigt til i tjørn. 3 sten i tværrække 13 m fra nordenden, N 0, S 2, V 25 randsten stående (væltede sandsynligvis ikke erkendt som følge af bevoksning, Ø 30. Kammer: 11 m fra nordenden. 2 bæresten (1 evt. skjult i bevoksning). Beskadigelser: Uafklaret som følge af tilvoksning. Dimensioner skridtet af, målt fra endesten til endesten. Bilsæde smidt hen på dyssen. Paragraf 53: 50 meter fra 3122-26 opført minkfarm - disp? pr. 9/6 opført 12 minkhuse. Aftalt med ejeren om fjernelse af bilsæde efter høst. Mål: 1,2x66x10,5 m. ** Seværdighedsforklaring ** Dysserne 3122-24-26 ligger meget tæt, og vil i plejet tilstand være absolut seværdig. Trampesti fra markvej bør etableres. Informationstavle opsættes. Er delvis synlige fra landevej, men minkfarm skygger for en del af udstigten. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Pleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links