oversigt, set fra øst
.
2624 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312224
Sted- og lokalitetsnummer
030604-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3122- 24, 25, 26. Tingl.: 13/9 1919 gdr. Alfred Larsen, Grønnegade. Dysse i høj, der måler 1,5 x 11 m. Af kamret ses 1 sten, af gangen 3 sten. Ingen overliggere. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af en Høi, nu 4' høi og 47' i Tværm., den indeslutter en stærkt forstyrret Gangbygning. Af Kamret staaer nu kun igjen en 5 1/2' lang og 2 1/2' høi Sten, der angiver Kamrets Længderetn. som NNØ-SSV. 8' fra denne Sten (altsaa Kamrets omtrentlige Bredde) udgaaer i Retn. ØSØ en 8' lang, 1 3/4-2' bred og inderst inde ved Kamret ca. 2 1/4' høi Gang, sat for hver Side af 3 Sten. Overliggere sees ikke. Bevoksning: 1983: Græs
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse i Høj, der maaler 1,5 x 11 m. Af Kamret ses 1 Sten, af Gangen 3 Sten. Ingen Overliggere. Græsklædt i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontordysse i høj, græsklædt. Jordhøjen 1,1 m høj. 3 bæresten, overligger væltet tilside. Pr. 9/6-83 opført 12 minkhuse - lovligt byggeri? Mål: 1,5x13,5x12 m. ** Seværdighedsforklaring ** Jvf. 3/220026. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links