Herredstegninger
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452526
Sted- og lokalitetsnummer
070619-111
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/1 1889 (R.V. Neergaard) Skænket til fredning Afmærkn.: MS (1889) Langdysse, 17 x 6 m. Kammer af 4 bæresten, 1 dæksten. Jord- højning 1 m høj. Randsten: SV 8, NØ 9, NV 3, SØ 1. Tæt krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(8) Langdysse med en langagtig firsidet Stengravkiste med stor, ru Overligger. Dyssens Retning SØ-Nordvest, Gravens Længderetning Nordøst-Sydvest. En lignende Langdysse har ligget tæt derved. Bevoksning: 1977: Græs
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 17 x 6 m. Kammer af 4 bæresten, 1 dæksten. Jordhøjning 1 m høj. Randsten: sydvest 8, nordøst 9, nordvest 3, sydøst 1. Tæt krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse: Beskrivelse: Langhøjen: Bredde Ø: 6,25 m, V: 5,70 m. Målene er taget på stenydersiderne. Orientering: Ø-V, men med drejning mod SØ-NV (knap ØSØ-VNV). Form: Rektangulært anlæg, ikke trapezformet. Randstensrækken: Defekt i øst, dog ved SØ-hjørnet 1 stor sten. Randstenene: S: 9 stk. (hjørne medtaget). N: 9 stk. V: 3 stk. Ø: 0 stk. Ca 7 m øst for vestenden (målt indenfor randsten) ses højens eneste kammer, der ser ud, som en dysse skal: 3 bæresten, 1 tærskelsten, 1 stor overligger. Der er ingen randsten udfor dyssekammerets åbning. Kammerets dimensioner: 2 m langt, knap 1 m bredt. Tilstand/Beskadigelser: Ryddet for enhver form for bevoksning og er således, også hvad konstruktive detaljer angår, synlig fra asfaltvej. Virker sprøjtet. Hen over højen er utrolig mange flintesten og marksten kastet (overskud fra markarbejde øjensynlig). Skæmmer lidt. Beliggenhed: I åben mark. På højdedrag ned mod Flintinge Å. . Mål: 1,5x18 m. ** Seværdighedsforklaring ** Synligt fra asfaltvej. Med den for bevoksning næsten helt blottede højoverflade vil det næppe kunne tåle direkte færdsel. Bevoksning: 1977: Græs
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links