Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452527
Sted- og lokalitetsnummer
070619-108
Anlæg
Langhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/1 1889 (R.V. Neergaard) Skænket til fredning Afmærkn.: MS (1889) Langdysse, 22 x 5,5 m. I midten nogle sten. Jordhøjning 1 m høj. Randsten: ØSØ 3, VNV 1, NNØ 9, SSV 12. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(5) Nær derved [sb.107]: Levninger af en Stensætning - tæt tjørnebegroet og utilgængelig. Bevoksning: 1977: Græs
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 22 x 5.50 m. I midten nogle spredte sten. Jordhøjning 1 m høj. Randsten: østsydøst 3, vestnordvest 1, nordnordøst 9, sydsydvest 12. Græs, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse: Beskrivelse: Orientering: ØNØ-VSV. Anlægget er ligesom "snittet af" i den sydlige ende, mange af stenene har sprængmærker af nyere(?) dato. Form lader sig ikke fastslå. Mål: Længde nu: 23 m. Højde op til 1 m. Bredde ønø: 6 1/2 m. - VSV: 6,70 m. Randsten: ØNØ: 3 stk. - hjørnesten regnet med. NNV: 8 stk. VSV: 0 stk. SSØ: 10 stk. Randstens højde op til ca 80 cm, basis: 75 cm. Randsten for manges vedkommende ude af originalt leje. Spredte sten efter kammer ses inde midt i højen. Beskadigelser: se Beskrivelse. Beliggenhed: På kant af "fast" land og eng. ** Seværdighedsforklaring ** Sb 107 og 108. Anlæg, der tilsammen er seværdige, understreger landskabet: Vi er på et af de steder, hvor overgang over Flintinge Å er mulig. - Desværre har parcelhuskvarter - siden berejsning - bredt sig over bakkekammen nord for dyssen (1983). Bevoksning: 1977: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links