Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452524
Sted- og lokalitetsnummer
070619-137
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for: 4525-23, 22, 21, 24 Tingl.: 20/2 1890 (R.V. Neergaard) Skænket til fredning Afmærkn.: MS (1891) Langdysse, 15 x 6,5 m. Ingen jordhøjning. Kammer af 8 bære- sten, hvoraf de 3 bagerste er randsten; gang af 1 + 2 side- sten. Ingen dæksten, men større sprængstykke i kammeret. Randsten: NØ 10, SV 7, Sø 2, NV 1. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(6) Langdysse i firsidet Indfatning af store Stene. Randstene mod Sydvest danne Randen ene Side af Gravkammeret hvis Retning er SØ-NV. Gangen gaaer ud i Retning NNØ-SSV [skitse]. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 15 x 6.50 m. Ingen Jordhøjning. Kammer af 8 bæresten, hvoraf de 3 bageste er randsten, gang af 1 + 2 sidesten. Ingen dæksten, men større sprængstykke i kammeret. Randsten: nordøst 10, sydvest 7, sydøst 2, nordvest 1. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse: Beskrivelse: Høj ikke synlig om anlæg (om der er, da højst 20 cm). Randsten hegner anlægget, undtagen mod vest, hvor rammen er åben. Form: Rektangulær stenramme med stordysse-kammer i. Orientering: SSØ-NNV. Størrelse: Ca 14 m lang, 6 m bredt. Randsten: Nord: 10 stk. Øst: 2 stk. Syd: 8 stk (hvoraf 3 samtidig udgør ene væg i kammeret). Kammeret: Pæreformet "Grossdolmen" med indgang mod nordlig retning. N-S: Ca 1 1/2 m. Ø-V: 2 1/2 m ca. Beliggenhed: Højt i landskabet på top af lille bakke, synlig fra skovsti (i hvertfald, når der ikke er blade på træerne). I ret åbent Underskov. Pleje: Træer indenfor anlægget kan blive til fare. Klemt af opvoksende ungskov. ** Seværdighedsforklaring ** Typisk for Østersø-området er kammerets form. Spændende detalje med "sammenfald" i bæresten og randstensfunktion. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøjens orientering VNV-ØSØ.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links