Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452523
Sted- og lokalitetsnummer
070619-136
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for: 4525-23, 22, 21, 24 Tingl.: 20/2 1890 (R.V. Neergaard) Skænket til fredning Afmærkn.: MS (1891) Anselig jættestue i høj, 1,75 x 20 m. Kammer af 15 bæresten og 5 fritliggende dæksten; gang af 4 par sidesten og 2 dæk- sten. Græs i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(7) Udgravet Jættestue i Granskoven. Bevoksning: 1981: Græs og Nålekrat/-træer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig jættestue i høj, 1.75 x 20 m. Kammer af 15 bæresten og 5 fritliggende dæksten, gang af 4 par sidesten og 2 dæksten. Græs, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj. Beskrivelse: Højen: Enkelte sten ses ved østlige fod. Kan være randsten. Ovenpå højen ses toppen af 5 store overliggere. Der er nu indkapslet i beton (ligner ældre restaurering). Kammer + gang: Orientering: VNV-ØSØ. Gangen udgår i sydlig retning. Der er utætheder i kammerets loft. Man kan - efter et øjeblik orientere sig derinde uden lys. Gangen består af 2 anselige par bæresten og yderst ude af 2x1 samt 1 enkelt mindre bæresten. Der er 2 dæksten over gangens inderste del, samt en nedhængende smal dæksten "overkarm" mellem disse 2. Mellem gangens bæresten og kammerets bæresten er indskudt 1 sæt karmsten. Der er tørmur også mellem gangens bære- og karmsten (bortset fra de yderste små). Som det er sædvane øges højden i indgangen efterhånden som man nærmer sig kammeret. Kammer: Ca 6 1/2 x 1,50 m. Formen er nu rektangulær. Måske har det før restaureringen haft tendens til det trapezformede. Der er 2 bæresten i vest, 1 i øst. Eller måske 8-talsformet. Bærestenen vest for indgangen antyder dette (er let indtrukket i forhold til væggens forløb). Kammeret er så højt, at man næsten kan stå oprejst i det (ca 1,60 m). Bærestens antal i øvrigt: Nord: 6, Syd: 2x3 (på hver side af indgang) + 5 dæksten. Tørmur ses mellem samtlige store bæresten (både i kammer og gang). Nederste skifter tørmur er den traditionelle i landsdelen (rød sandsten, ret smalle fliser) højere oppe gerne en noget tykkere (formentlig indsat ved restaureringen). Beton anes. . Tilstand: Fin, men et ret hårdt restaureret anlæg. Beliggenhed: I en lysning i skoven. Mål: 1,8x21 m. Bevoksning: 1981: Græs og Nålekrat/-træer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2002
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn af jættestuens dæksten blev sikret ved montering af et stålbeslag. To revnede bæresten blev sikret ved montering af to stålspindler i hver sten. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links