Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
47266
Sted- og lokalitetsnummer
070209-23
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, 20 m lang i N-S, 0,35 m høj, mod nord en omfalden randsten, 1,15 m lang. Ved sydenden et par større sten. På højningens midte ca. 10 m fra sydenden en samling større sten.

Undersøgelseshistorie

1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj, 20 m lang i n-s., 0,35 m høj. Mod nord en omfalden randsten 1,15 m lang, ved sydenden et par større sten. På højningens midte ca. 10 m fra sydenden en samling større sten.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. SSV-NNØ. Måler 0,2 x 22,0 x 4,5 m. 9 randsten på Ø-vendt skråning. 7 bevarede randsten i V, 1 i Ø, mulig endesten i N. Flere randsten fjernede. V-side på 5 m. strækning fint bevaret. Oprindelig længde usikker, men mindst 22 m. Stor sten i Ø ikke med sikkerhed endesten, kan være dæksten over grav. Udenfor højen 2 m. Ø for højrand 2 store sten, muligvis randsten. 1 større sten 13 m. fra N-ende og 1/2 m. fra V-side markerer måske gravkammer. Beplantet med ca. 30 årig bøg, enkelte lærke, lidt underbevoksning med brombær. 27 m. S for 4726:5. I Fiskebæk Skov samnmen med 4726:1-13. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links