Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
30275
Sted- og lokalitetsnummer
020403-31
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 8/3 1932, gdr. Axel Petersen og Hustru, Dyssegaard. Diplom Afmærkn.: MS 1932, S. Køhlert. Dyssekammer af 3 bæresten og dæksten.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt Gravkammer, kisteformet, Retn.: V.t.Nv-Ø.t.Sø. 2 Sidestene, mellem disse i den østl. Ende en lav, 1'7" høi Endesten, den modsatte Ende aaben. En 8 1/2' lang og 6' bred Dæksten. Indvendig er Kamret: 7' langt, i den østl. Ende 2 1/4', i den vestl. Ende 1 3/4' bredt, 2 1/2' høit. Kamret er det østligste af to Kamre, det vestligste var styrtet sammen, stod et Par Fod fra det bevarede, det sløifedes, da Længen blev bygget. Her har staaet en tokamret Langdysse i Retn.: V.t.Nv-Ø.t.Sø.
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 3 Bæresten og Dæksten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssen er placeret umiddelbart øst for gårdens staldlænge ved indkørslen til gårdspladsen. den består af 3 bæresten og 1 dæksten, der rager ca. 1,5 m op over en lav højning omgivet af en mindre, antagelig nyere anlagt stenkreds. Denne højning er ca. 25 cm over terræn og tilgroet med vilde planter, tværmål 4-5 m. Dyssen er placeret ca 50 m vest for en mose/mindre sø på en sydvendt skråning, bygninger og beplantning hindrer terrænmæssige iagttagelser. Kun privat adgang, ca. 7-800 m til offentlig vej.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links