Faktaboks
- Kommune
- Roskilde Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 302743
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020403-107
- Anlæg
- Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1750 e.Kr. - 1799 e.Kr.)
Vildtbaneafmærkning, Gulddyssegård
Original fredningstekst
Vildtbanesten. Den er ca. 2 m høj, ca. 0,30 m bred og ca. 0,20 m dyb. Den bærer øverst en indhugget krone samt følgende indskrift: C 7 // K A W P // 1777 Stenen har været anvendt som flagstangssten, hvorfor der gennem kronen og ca. 0,40 m fra jordoverfladen ses en gennem- boring. Stenen står umiddelbart udenfor "Gulddyssegård"s have, tæt ved vejen.
Undersøgelseshistorie
- 1964
- Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
- 1964
- Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningVildtbanesten. Den er ca. 2 m høj, ca. 0,30 m bred og ca. 0,20 m dyb. Den bærer øverst en indhugget krone samt følgende indskrift: C 7 // K A W P // 1777. Stenen har været anvendt som flagstangssten, hvorfor der gennem kronen og ca. 0,40 m fra jordoverfladen ses en gennemboring. Stenen står umiddelbart udenfor Gulddyssegård's have, tæt ved vejen.
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVildtbanestenen måler ca. 35x24 cm og rager 1,65 cm op over terræn. Foroven en krone med senere jernbolt samt indskrift C7 K A W P 1777 Stenen står i vejrabatten omtrent 50 m NV for Gulddyssegård, 5 m uden for haven. Et mindre vandhul ligger ca 25 m mod Ø, ellers omgivet af dyrket mark. Der kan parkeres i kanten af landevejen, ingen egentlig parkeringsplads. Bevoksning: 1982: Græs
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Vildtbaneafmærkning
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
