Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
30273
Sted- og lokalitetsnummer
020403-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 8/3 1932 propr. A.V Abben og hustru. Diplom Afmærkn.: MS 1932, S. Køhlert. "Gulddysse", langdysse, 36 x 10 m, med kammer af 3 bæresten, dæksten. Randsten: NØ 11, SV 9, SØ 2, NV 3. Fordybning ef- ter fjernet kammer.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Gulddyssen" (tæt ved Veien), 114' lang Nv-Sø. Brede: ved det bevarede Kammers n.v. Ende 27'10", ved den n.v. Ende 34', ved den s.ø. Ende 18 1/2'. 27' fra den s.ø. Ende (maalt fra Endestenenes Yderkant) staaer et Kisteformet Kammer af 2 Sidestene (Retning Nv-Sø) og imellem dem, imod Nv. 1 Endesteen. Den s.ø. Ende har været lukket med en stor Kalksten, som blev hugget itu og brændt til Kalk. Overliggeren er 8' lang, dens største Brede udgjør 6'. Indvendig er Kamret: 5'5" langt og 3'10" høit, Breden udgjør i den n.v. Ende 2'7", i den s.ø. Ende 3'1". 15' n. for dette Kammer har staaet et mindre Kammer af 3 Sidestene, men uden Dæksten, Retning Nv-Sø. Randstene: Ved den n.v. Ende 1 staaende 2 væltede, hvoraf den største er 7'3" l. Ved den n.ø. Side 9 staaende 1 væltet. Ved den s.v. Side 2 staaende, 7 væltede. Ved den s.ø. Ende 2 staaende, den længste rager 4' op over Jorden. I en Indberetning af Rasmus Nyerup om Mindesmærker i Gundsømagle Sogn (opbevares i det ant.-top. Archiv) beskrives Gulddyssen som værende 54' l., 24' bred, med 2 Kamre. Der var dengang 43 Randstene. Beretningen er skreven 1808. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Gulddysse", Langdysse, 36 x 10 m, med Kammer af 3 Bæresten, Dæksten. Randsten: NØ 11, SV 9, SØ 2, NV 3. Fordybning efter fjernet Kammer.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdyssen måler 10x36 m, mod Ø ca 1 m over terræn. Ret store randsten bevaret flere in situ andre væltede/ikke synlige. De rager max 80 cm over højen. Orienteret SØ-NV, med ret velbevaret kammer mod SØ, hvor der vokser en elm ved åbningen. På midten en lavning ant. fra ældre gravning. Placeret vinkelret på skråning ned mod lavning ved siden af landevej. Mod N en mindre parkeringsplads/rasteplads. ** Seværdighedsforklaring ** Langdyssen er forholdsvis velbevaret og ligger topografisk velplaceret med omgivende landbrugsland på skråning ned mod en ådal med søer/moser. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links