Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
31272
Sted- og lokalitetsnummer
020403-53
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/2 1908, gdr. sognefoged Niels Jensen. Diplom Afmærkn.: 1929 H.C. Broholm Langdysse, 20 x 12 m. Kammer af 4 bæresten, dæksten; af et andet kammer enkelte væltede bæresten og dæksten. Randsten: N 2, S 3, Ø 7.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 65' lang S.t.Sv-N.t.Nø. Brede: i den sydl. Ende 37 1/2', over det midterste Kammer 36', i den nordl. Ende 31'. Omtrent 12' fra den nordl. Ende ses: a) et ødelagt Kammer, hvoraf enkelte væltede Stene tilbage. Dækstenen 7 5/6' lang, bredest 6'. 10 7/12' fra Overliggeren a ses: b) Toppene af 5 Stene som af et femsidet kammer, aabent i Øst. Diam. V-Ø 4', N-S 6'. 6' fra b staar: c) Et kisteformet kammer, Retn. V.SvØ.nø, halvt jordfyldt. I den nordl. Ende staar en Sten, indenfor den østl. og uden for den vestl. Sidesten, 2 Sidesten. Den sydl. Endesten er 2 1/4' lavere end de andre Stene. 1 Dæksten, 7 5/6' lang, bredest 6 1/4, dens nordøstl. Hjørne er afsprunget og ligger ved Kamrets nordøstl. Hjørne. Kamret indvendig: 4 3/4' langt (til Tærskelstenen, Brede: 3 5/12' i den ønø Ende, 2 1/3' i den vsv Ende (ved Tærskelstenen). Randstene: I den nordl. Ende: 2 væltede. I den vestl. Side: 4 væltede, 1 staaende. I den sydl. Ende: 3 væltede (den største 5 7/12' lang). I den østl. Side: 4 væltede (de to ved Høiens Fod, 3 staaende (i Høien). Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 20 x 12 m. Kammer af 4 Bæresten, Dæksten, af et andet Kammer enkelte væltede Bæresten og Dæksten. Randsten: N 2, S 3, Ø 7.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse mål ca 20x12 m, orienteret N-S'lig retning. Højen er ca 1,5 m over terræn og højeste dæksten rager ca 1 m op. Kammeret mod S består af 3 bæresten (ene flækket) og 1 dæksten, muligvis (med en delvis tilgroet) indgangssten mod S. Kammeret mod S med 2 synlige bæresten og 1 indgangssten ? med nedvæltet S herfor. Højen delvis tilgroet af tornebuske, nylig afbrændt (afsvedet) (ved markafbrænding ant.) og meget ujævn gr. muldvarpeskud. På dyrket mark, ingen adgang. Højt beliggende lige ved NVskråning mod tidligere sø. Der er ca 220 m til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Flot landskabelig beliggenhed på højdedrag ved Roskilde Fjord. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links