8602-2013
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
352423
Sted- og lokalitetsnummer
040101-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse Halkenstensdysse, 1,8 x 11 x 33m. Randsten: SSØ:17, NNV:20. 3 kamre, aflangt firsidede, bygget af 4 bæresten, de 2 mangler dog den ene endesten. Af dækstenene er de to afvæl- tede. Kamrene var midlertidig dækket af afskåret tjørn og kunne derfor ikke ses, men de ligger urørt sagde ejeren. Græs- klædt i ager. MS: I sept. 1912 er langdyssen besigtiget og ryddet for tjørn (Rosenberg og Raklev). Ved denne lejlighed viste det sig, at dyssen var forsynet med mærkesten

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.3. Paa Bakkefladen nord for Susaaen ligger en anselig Langdysse, kaldet "Haltensten". Dyssen er 30' bred, nu 90' lang, men oprindelig en Snes Fod længere, idet begge Ender ere sløifede, Længderetning: Østnordøst-Vestsydvest. Randstenene i de to Længdesider staa særdeles smukt, 4-6' høie. Jordhøien, som er afgravet ind til Randstenene, er, da Dyssen ligger paa en Skraaning, til den ene Side 4', til den anden kun 2' høi. Henimod den vestlige Ende er Høien 1 Fod høiere end ellers og dækker muligvis her en ikke udgravet Kiste. I Dyssens østlige Ende findes 3 aflange Gravkister, hver oprindelig bygget af 4 lige høie Sten, i de 2 mangler nu 1 Endesten. Dækstenen er bevaret i en af Kisterne, i den anden er den afsprængt og halvt afvæltet, i den tredie er den halvt afvæltet. Kisterne ere udgravede og have en Dybde af 3-4 Fod. Jordhøien har formentlig aldrig dækket Overliggerne. Langdyssen er i den nyeste Tid bleven Beplantet, men er dog endnu et anseligt og smukt Mindesmærke. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse (se S.M.). I det vestligste Kammer er fundet en Øxhammer, ifølge Beskrivelsen af en ejendommeligere Form. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1882
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse "Halkenstendysse" (ØNØ. - VSV]), 1.8 x 11 x 33 m. Randsten: SSØ. 17, NNV. 20, 3 Kamre, aflangt firsidede, bygget af 4 Bæresten, de 2 mangler dog den ene Endesten. Af Dækstenene er de to afvæltede. Kamrene var midlertidig dækket af afskaaret Tjørn og kunde derfor ikke ses, men ligger urørt sagde Ejeren. Græsklædt. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Halkensten". Langdysse i SV-NØ-lig retning, mål ca. 1,8 x 33 x 11 m. Store randsten, særlig synlige mod ådalen. Tæt bevoksning af krat og tjørn hindrer optælling af randsten, ser ud til at være intakt. I højens Ø-ende er der 3 kamre, tæt på hinanden, i samme retning som højen. 1) Kammer med dæksten på plads. 2) Kammer, mål ca. 1,2 x 0,5 m., med afvæltet dæksten. 3) Kammer med afvæltet dæksten. Højen er ret tilgroet - ejer interesseret i at få den plejet/beskåret, så randstenene kan ses. Ejer havde fundet flintøkse både nær dyssen og gården (mod N) samt, hvad han mente var, en dræbt urokse (knogler og pil) ved åen (givet Anders Fischer besked). Dyssen ligger langs kant af ådal med vidt udsyn også til andre mindesmærker. Ejeren omtalte et sagn Halkvad (Slagelse Amt), mente det var samme høvding, som er begravet i dyssen. Sende besked ang. pleje inden årets udgang. Ejeroplysning på skema. Suppl. oplysninger: Navn: "Halkenstensdyssen". Den tidligere ejer af Halkenstensgård, der stadig bor på gården hos den nuværende ejer, oplyser, at han engang lod bevoksningen afbrænde. Da dette bebrejdedes ham af fredsdommeren, har dyssen siden fået lov at passe sig selv. Den er nu aldeles tilgroet. Sanering stærkt påkrævet. Enkelte lidt større træer ved dyssens ender bør nok skånes. En del småsten fra marken bør fjernes. Ejeren har intet imod dette. Dyssen kan ikke ses fra landevejen, men den besøges alligevel af mange og ingen formenes adgang. På længere sigt bør nok stiles mod at sikre offentligheden ret til besøg ved etablering af en sti over marken. ** Seværdighedsforklaring ** Meget velbevaret og velbeliggende langdysse på kant af skrænt ned mod Susåen, udsigt til andre mindesmærker. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumSkilt ved/til for fortidsmindet er slidt
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumTavle på skilt ved for fortidsmindet er forsvundet/slidt bort.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links