Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
370619
Sted- og lokalitetsnummer
200107-201
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Gravhøje. Areal på 18 x 25 m indeholdende to stendyssekamre.

Undersøgelseshistorie

1934
Dyrkning/land- og skovbrug - Haderslev Museum
1934
Museal udgravning - Haderslev Museum
1935
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af langdysse med to nedgravede kamre. Rester af randstenskæde. Begge kamre var fundtomme. I bunden af kammer 5 lå lidt brændt flint. Ved randstenskæden fandtes enkelte steder skår. Efter endt undersøgelse istandsattes anlæggene med fredning for øje.
1935
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAreal, 18 x 25 m, med en gravplads fra stenalderen, 3 dyssekamre, en rammegrav og flere andre stensætninger. Arealet er afmærket med 4 MS, een i hvert hjørne.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1961
Dyrkning/land- og skovbrug - Haderslev Museum
1961
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1961
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgelse af sten øst for det fredede areal. Stenene stammer muligvis fra et sløjfet megalitanlæg.
1965
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1983
Diverse sagsbehandling - Haderslev Museum
1983
Museal udgravning - Haderslev Museum
1983
Museal restaurering - Haderslev Museum
1984
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgelse af areal øst for sb.201 resulterede i fremkomsten af den østlige afslutning på randstenskæden omkr. langhøjen.
1990
Museal udgravning - Haderslev MuseumUndersøgelserne har vist at de fundne dyssekamre ikke stammer fra en fladmarksgravplads. De kan således ikke betegnes som underjordiske i den forstand at de har ligget skjult under stenalderens markoverflade. Udgravningen har vist at der på skråningen ned mod Fladsådalen har ligget fire aflange trapezformede anlæg der har omsluttet de fundne grave. Anlæg I og IV indeholdte kun en grav, mens anlæg II og III rummede hver tre grave. Alle anlæg havde en grav placeret i den brede vestende.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2018
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenTidligere tekst fra fredningsfane i Fund & Fortidsminder inden omtinglysning: Tinglyst: 1938-10-01 Matrikel: Fæsted, art.30. bd.I, blad 43. Afmærkn.: 4 MS Areal, 18 x 25 m, med en gravplads fra stenalderen: 3 dyssekamre, en rammegrav og flere andre stensætninger. Arealet er afmærket med 4 mærkestene, een i hvert hjørne. Tilføjelse 1989: I forbindelse med udgravning i 1983 blev det konstateret, at der har været to langhøje. Lokaliten har derfor hos NMI to numre: 201 og 201A. Den nordligste høj har 201. 201 indeholder 2 dyssekamre, 201A har indeholde 3 magalitgrave og en jordfæstegrav. Se Skalk 1986 nr 4.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links