Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35218
Sted- og lokalitetsnummer
040307-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/10 1855, godsejer A.W. Bech, Valbygard. "Humlebjergdysse". Langdysse 30 x 10 med 6 x 7 m stor udvi- delse for østenden mod nord; 1,5 m høj. Kammer med 5 side- sten, uden dæksten. Randsten: N 11, V 4, S 3, Ø 5. I udvi- delsen 5.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Humlebjergsdysse". Retning Øst-Vest. 86' lang, 26' bred. Den græsklædte Jordhøjning har uregelmæssig Overflade og dækker det meste af Stenene, saa at af de fleste Randstene kun Toppen ses i Jordfladen. - Fra Østenden er mod Nord en Tilbygning 32' ud fra Langdyssen Nordside, Tilbygningens Bredde kan ikke længer maales, da dens Vestside er ødelagt (den har været over 17' bred), i dens Østside findes 2 væltede Randstene, i dens Nordende 3 skredne, en ligger forslæbt fra den oprindelige Plads. - I Hovedstensætningen findes af Randstene: i Nordsiden 16, i Vestende 3 faldne, 1 staaende, i Sydsiden 2 staaende, 5 faldne, i Østenden 3 faldne. - 56' fra Vestenden ses i Jordfladen Toppen af 5 af et rundt gravkammers Sidestene, Overliggeren mangler, Kamret ligger i Sydsiden af Jordhøjningen og naar kun lidt inden for dens Midte. Dets Tværmaal indvendig 7'. Udtil Stensætningens Sydside har fra Kamret ført en Gang, af hvis 4 Sidestene, som med Toppen rage op af Jorfladen, 2 staa paa Plads, 1 har sat sig indad og 1 ligger væltet udad. Gangens Længde skønnes at have været c 7', dens Bredde c. 2 1/2'. Dens Overliggere mangle. - Forbeholdt til Fredning ved Købekontrakt af 31/3 1852 thinglæst 16/10 1855. MS. (Se Planche 25). Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Humlebjergdysse", Langdysse, 30 x 10 m., med en 6 x 7 m. stor Udvidelse fra Østenden mod Nord, 1 1/2 m. høj. Kammer med 5 Sidesten, uden Dæksten. Randsten: N. 11, V. 4, Ø. 5, i Udvidelsen 5.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Humlebjergdysse", 1,5 x 30,0 x 20,0 m. Langhøj orienteret Ø-V, 30 x 12 m. med en 6-7 m. stor udvidelse mod N ved Ø-enden. Randsten: N 3, Ø ca. 5, S 3, V 5. I udvidelsen: V 0, N 3, Ø 2. I toppen af højen ses en del store sten, der dog ikke synes at danne noget kammer. På Ø-enden af højen en del marksten. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links