Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35219
Sted- og lokalitetsnummer
040307-9
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS knækket iflg. indberetning fra fredningsnævnet 30-1-1960. "Lammedysse", langdysse 25 x 6 x 1 m enkelte bæresten i østsiden. Randsten: N 4, V 16, S 4, Ø 14. En røn i østsiden.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Lammedysse". Retning Nordnordvest-Sydsydøst. 76' lang, 18' bred. Jorfyldens Overflade mellem Stensætningen noget uregelmæssig, gennemgaaende 1-2' høj. Af Randstene findes: i Nordende 2 faldne, i Vestsiden 14 staaende, 5 faldne, i Sydenden 2 staaende, i Østsiden 10 staaende, 7 faldne, en af Sydendens Stene rager 4' op af Jorden.- 33' fra Sydenden ses i Jordskorpen Resterne af det forstyrrede Kammer: to opretstaaende Endestene og en omvæltet Sidesten. Kamrets Retning = Stensætningens, dets Længde c. 4 1/2'. - Jorden er i ældre Tid stærkt bortpløjet fra flere af Randstenene især mod Øst. - Forbeholdt til Fredning ved Købekontrakt af 31/3 1852. MS.(Se Planche 26). Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Lammedysse", Langdysse 25 x 6 m., 1 m. høj, enkelt Bæresten i Østsiden. Randsten: N. 4, V. 16, S.4, Ø.14. En Røn i Østsiden.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Lammedysse", 0,7 x 28,0 x 8,0 m. Langdysse NV-SØ. Randsten: NV 4, NØ 15, SØ 4, SV 16. Midt i højen ses en bunke sten. 1 stor sten med pløjeridser, 1,7 x 1,4 x 1,2 m., er læsset af i et hul i randstenskæden i SV-siden. Der er plantet graner (5-10 år gamle) omkring dyssen, samt enkelte fyrre. Nærmeste træer ca. 1 m. fra randstenene, fjerneste ca. 10 m. Ejer lovede at fjerne stenen inden 1. maj 1984. Granerne var plantet af den forrige ejer, hvis det blev krævet, måtte de vel også fjerne dem. Ejeroplysning på skema. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links