Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
352111
Sted- og lokalitetsnummer
040307-14
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 17/6 1873, hofjægermester A.V. Bech til Valbygaard. Afmærkn.: MS 1889 "Horsedysse", anselig langdysse, 30 x 8 x 1 m. 3 kamre: østligste af 3 bæresten og lidt afvæltet dæksten, midter- ste 5 bæresten, 1 dæksten, vestligste 4 bæresten, 1 dæksten. Randsten: Ø 4, N 20, V 3, S 24. To unge bøge.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Horsedysse". Retning Vestnordvest-Østsydøst. 85' lang, 25' bred. Jordhøjningen lav, højest (indtil 3' høj) omkring Midten, og med uregelmæssig Overflade. Af Randstene findes: i Østenden 1 staaende (rager 4' op af Jorden), 3 faldne (heraf en 7' lang), i Nordsiden 19 staaende og skredne, 2 faldne, i Vestenden 3 faldne, i Sydsiden 21 staaende, 3 faldne. - 12' fra Østenden et Gravkammer, dannet af 4 Sidestene med en Overligger, som er skreden lidt mod Nord, men endnu hviler paa Bærestenene, hvis øvre Kant er i Jordfladen, skønnes at have været tømt. Kamrets Retning Vestnordvest-Østsydøst. Overliggeren er 7' lang, 5' bred, 4' tyk. Mod Øst indenfor Langdyssens Randstene findes 3 staaende og 4 faldne Stene i Halvkreds, de synes at tyde paa, at det østlige Kammer oprindelig har haft en særlig, rund Stensætning. - 29' fra Østenden et halvtømt Gravkammer, dannet af 4 Sidestene og en Overligger, der ligger paa sin oprindelige Plads. Kamrets Retning Vestnordvest-Østsydøst, dets Længde 4 1/2', Bredde 2 1/2'. Dybde indtil Fylden 1 1/2'. Sidestenene rage lidt op af Jordfylden: den vestlige Endesten har sat sig noget udad og naar nu ikke op til Overliggeren, men synes oprindelig at have været lige saa høj som de andre Sidestene. Den lidt beskadigede Overligger er 7' lang, 6' bred, 3'4" tyk. - 60' fra Østenden et lignende Kammer, uudgravet, dannet af 4 Sidestene, der rage lidt op af Jordfylden, med en ved Afflækning beskadiget Overligger, som hviler paa sin oprindelige Plads. Kamrets Retning omtrent Østsydøst-Vestnordvest, dets Længde c. 4', Bredde fra 1'5" (mod Vest) til 1'10". De 4 Sidestene ere paa det nærmeste lige høje. Overliggeren 6' lang, 5' bred, 3' tyk. - Fredet, Fredlysningen thinglæst 17/6 1873. MS. (Se Planche 28-29). Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Horsedysse", anselig Langdysse, 30 x 8 m. 1 m. høj. 3 Kamre: Østligste af 3 Bæresten og lidt afvæltet Dæksten, midterste 5 Bæresten, 1 Dæksten, vestligste 4 Bæresten, 1 Dæksten. Randsten: Ø. 4, N. 20, V. 3, S. 24. To unge Bøge.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Horsedysse". Langdysse, 1,2 x 35,0 x 11,0 m., Ø-V. Randsten: Ø 6, S 23, V 6, N 19. I den Ø-lige ende af højen ses desuden 7 sten, der synes at stamme fra en (rund?) indramning af det Ø-ligste kammer. 3 kamre. Ø-ligste: Rektangulært, Ø-V. 4 bæresten + 2 mindre sten. Dækstenen skråt afvæltet. Kammeret jordfyldt. Midterste kammer: Rektangulært, Ø-V. 4 bæresten. Stor dæksten på plads. På kammergulvet knust flint. I kammeret ligger 2 spidse, kløvede sten, ca. 30 cm. høje. V-lige kammer: Rektangulært Ø-V. 4 bæresten. En dæksten. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn dysse med flere kamre. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links