Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322125
Sted- og lokalitetsnummer
030104-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Hyldedysse". Dobbeltjættestue i langhøj, bevokset i ager. Kamrene ligger i NV-SØ med indgange i SV. Det østlige kam- mer har tre dæksten bevaret, det vestlige ingen. NMI: (Seværdig) (Restaureret 1940).

Undersøgelseshistorie

1858
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Saavel denne som den forrige [sb.3] synes at være ikkun Brudstykker. Denne har havt idet mindste to Gravkamre, Dobbeltrader af Sten betegne endnu syd fra Indgangen. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1858
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo flade [sb.1-2] i Randen meget beskadigede Høje der hver indeslutter to sammenbyggede Gangbygninger, der ikke ere udgravede men hvis Sidestene og Dækstene endel ere sprængte og bortførte... Den søndre Høj ser saaledes ud: [plan]. Kamrene tegne sig 19'9" og 20'7" l. 7'-7'6" br. Gangene staa tilbage i en Længde af 13'6" og 11'6". (Smhld. Lærer Wolffs Prospekt af Gravhøje i Rørby Sogn Fig. IIIa-b). Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Registrering af knoglemateriale - Zoologisk Museum, kvartærzool. afd.
1940
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Hyldedysse" Dobbeltjættestue i Langhøj, bevokset i Ager. Kamrene ligger i NV-SØ med Indgang i SV. Det østlige Kammer har tre Dæksten bevaret, det vestlige ingen. (Seværdig) (restaureret 1940).
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Hyldedysse" Dobbelt-jættestue i langhøj, 3,0 x 24,0 x 14,0 m. Langhøj, 2,1 m. høj. Kamrene har fælles bæresten. Indgangene vendt ca. S. Ø-lige kammer: 6 gangsten, ingen overliggere. 1 karmsten i V-lige side. 12 bæresten (Ø-lige væltet ind i kammeret). 2 overliggere på plads. V-lige kammer: 4 bæresten. 1 karmsten i Ø-lige side ved indgang. 2 karmsten ved indgang til kammeret. 13 bæresten. Ingen overliggere. Mindre dynger af marksten - gammel skade fra forrige ejers tid. Enkelte store sten ved randen af højen - randsten? En af bærestenene i V-lige kammer er ved at vælte ind i kammeret. ** Seværdighedsforklaring ** Absolut seværdig dobbelt-jættestue trods de manglende overliggere. Jættestuen kan ses viden om, men er vanskeligt tilgængelig midt på mark. Jættestuekammeret udgravet af amatør, mange fund fra stedet. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1993
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjen blev ryddet for krat og træer. Jættestuens dæksten blev midlertidigt fjernet for at blotlægge de to væltede bæresten. Der blev gravet et felt bag bærestenene, der blev genrejst og sikret ved montering af tre rustfri stålspindler fæstnet i bunden af hver bæresten og faststøbt i cement. Dækstenen blev lagt i et stabilt leje over kammeret. Jættestuens tørmure blev restaureret. Gulvet i kammer og gang blev oprenset for nedfalden højfyld, som blev brugt til at udfylde feltet bag bærestenene. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Pæn seværdig dobbeltjættestue.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links