Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312041
Sted- og lokalitetsnummer
030108-21
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 0,5 x 13,5 x 6 m, orienteret nordvest-sydøst. Af kammeret en mægtig bæresten i sydvest. I sydøst den nedre del af en afsprængt bæresten. I højens sydvestside en rand- sten og to sammenhørende stenfragmenter. Umiddelbart uden for nordøstlige højfod en større sten. Mindesmærket restau- ret 1975. Græsklædt på golfbane.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af en Langdysse 57'8" l. i NV-SØ 16'9" br. indesluttende to rektangulære Gravkamre i samme Retning som Dyssen, hver henimod nv. Ende. Det s.ø. 4'6"l. 1'2"x3" br. Det andet, hvoraf kun en Sidesten og en Endesten staar tilbage har været 5'4" l. Kamrene have begge ligget i Langdyssens Midtlinie. Bevoksning: 1983: Græs
1975
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1975
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 0,5 x 13,5 x 6 m, orienteret nordvest-sydøst. Af kammeret en mægtig bæresten i sydvest. I sydøst den nedre del af en afsprængt bæresten. I højens sydvest-side en randsten, og to sammenhørende stenfragmenter. Umiddelbart udenfor nordøstlige højfod en større sten. Mindesmærket restaureret 1975. Græsklædt på golfbane.
1975
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse orienteret NV-SØ. Af kammeret ses en mægtig bæresten i sydvest. I Sydøst den nedre del af en afsprængt bæresten. I højens sydside forekommer en randsten og to sammenhørende stenfragmenter. Umiddelbart udenfor nordøstlige højfod ses en større sten. Græsklædt på golfbane/hundetræningsbane. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Sten ved nø fod kunne ikke genfindes. Fejlafsætning på kort ca 100 meter. Hundeforhindring opsat 5-10 meter fra fortidsminde.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links