Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312113
Sted- og lokalitetsnummer
030108-22
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/9 1914, propr. N.R. Boesen, Rynkevanggaard. Afmærkn.: MS 1924, Raklev Delvis højdækket runddysse omsat med randsten. Kammer med dæksten, 5 sidesten og tærskelsten.

Undersøgelseshistorie

1861
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØ. for Langdyssen ligger en nu for størstedelen sløjfet Høj, omsat i Randen med en tæt Kreds af 2'-3' h. Stene. Midt i Højen ligger paa dennes Bund et Gravkammer med Indgang af hosstaaende Form. 6' l. 4'6" br., dækket af en fladagtig Overligger. Mindre Dækstene hvile over Gangen der ikke er udgraven i sin fulde Længde. Kammeret er neppe udgravet i sin fulde Dybde. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDelvis højdækket Runddysse omsat med Randsten. Kammer med Dæksten, 5 Sidesten og Tærskelsten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1975
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDelvis jorddækket runddysse, 4,3 x 21,5 x 18,8 m. Omkring den østlige højfod taltes 18 randsten, som alle stod op. Mod vest ses 1 væltet og 1 delvis jorddækket randsten. Randstenene er placeret delvis oppe på jordhøjen. Jordhøjen er delvis fjernet omkring kammeret i syd, nord og øst, således at bærestenene er synlige. Mod vest dækker jordhøjen bærestenene. Kammeret består af 5 bæresten og 1 tærskelsten, der stod mod SØ. Overliggeren er på plads. Dyssen ligger på gl. golfbane, der nu bliver anvendt som hunde***område. Anlæggets højde målt til jordhøjens toppunkt. ** Seværdighedsforklaring ** Absolut seværdig dysse, som er værd at skilte. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet- Oprydning foretaget. Der sås ingen spor efter aktiviteter, Området henligger i græs som hundetræningsbane. Foto se periodisk tilsyn.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Ligger i grønt område, Fortidsmindet er tilgroet og bør plejes. Henkastning af affald, oprydnimg bør foretages. Kammer bruges som hule-

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links