Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33221
Sted- og lokalitetsnummer
030202-23
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 13/10 1892. hofjægermester E.F.G.H. greve Bernstorff til Kattrup. Afmærkn.: MS 1895, avlsforvalter Jørgensen, Kattrup. Langdysse 22 x 6 x 2 m. 2 kamre, det sydøstlige med 4 bære- sten og dæksten, hvoraf et stykke bortsprængt, af det andet ses kun dækstenene. Randsten: SØ 6, SV 8, NV 3, NØ 9. Tæt krat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 22 x 6 m., 2 m. høj, 2 Kamre, det sydøstlige med 4 Bæresten og Dæksten, hvoraf et Stykke bortsprængt, af det andet ses kun Dækstenen. Randsten: SØ. 6, SV. 8, NV. 3, NØ. 9. Tæt Krat.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den er kun set på afstand, da den findes på indhegnet mark (m/kikkert). Set fra S ved Torsøhus (ingen hjemme), markveje mod Ø+V var for mudrede. Dyssen var meget tilgroet med tæt krat, hvor der kunne skimtes randsten, så ikke ud til at være afpløjet. De angivne mål, efter kart. kort. Jeg havde ikke kort N for dyssen. Den ligger ca 250 m fra markveje (privat) og 750 m fra landevej? På skråning ned mod bæk mod S. Dysse? omtrent 300 m mod ØSØ. Her findes en aflang højning i N-S'lig retning, hvor der ses en del sten, ellers bevokset med krat og løvtræer. Kun betragtet på afstand fra S. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse på skråning ned mod ådal. Bevoksning: 1984: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links