Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
42135
Sted- og lokalitetsnummer
230201-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Kettingskov, bd. I, bl. 3, art. 8. Tingl.: 1/11 1933, Hans Hansen. Afmærkn.: MS 1934, J. Raklev. langdysse, 1,6 x 10 x 32 m, med længderetning ØNØ-VSV. 35 bevarede rand- sten. Nær vestenden dele af ødelagt kammer, een stor bæresten i nordsiden og 2 i østsiden. I midten en kløvet sten. 8,5 m fra øst er en dyb indgravning fra sydsiden gående til bund. Heri fragmenter af en kløvet sten, vel rester af ødelagt kammer. På højryggen, umiddelbart NV for denne indgravning er en væltet og kløvet sten, sikkert dæksten til det ødelagte kammer. Kratbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med Længderetning Ø-V, 30 m lang 9 m bred, Jordhøjen indtil 1,50 m høj. Den ligger med sin Vestende umiddelbart op til Hegnet omkring Blomes-Koppel og er selv nu tæt tilgroet med Krat og Smaatræer. For vestre Ende ligger to store, kløvede Randsten samt Fragmenter af flere. Langs Nordsiden ses 12 Randsten i en brudt Række, alle dog mere eller mindre jorddækkede, adskillige forskubbede eller væltede. Ved Østenden 4 anselige Sten, de 2 oprejste paa Plads. Langs Sydsiden ind mod Skovhegnet mindst 6 Sten paa Plads samt Fragmenter af adskillige kløvne Sten. - I Dyssen ses Rester af to Kamre. Det ene, 5,50 m fra Vestenden, er udgravet til Bunds og stærkt ødelagt. Tilbage staar kun 1 stor Bæresten i Nordsiden og 2 i Østsiden, alle tre lige høje. Se iøvrigt Tegning paa Bilaget. Kammerets Dybde er nu 0,90 m. Midt i det ligger en kløvet Sten, formentlig Bæresten fra Vestsiden. - 8,50 m fra Østenden en dyb Indgravning fra Sydsiden, gaaende til Højbund. I den Fragmenter af en kløven Sten. Sikkert markeres herved det andet helt ødelagte Kammer. Paa Højryggen, umiddelbart NV. for denne Indgravning ligger en omvæltet og kløven Sten, antagelig Dæksten til det ødelagte Kammer.
1933
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1,6 x 10 x 32 m, med længderetning østnordøst-vestsydvest. 35 bevarede randsten. Nær vestenden dele af ødelagt kammer, een stor bæresten i nordsiden og 2 i østsiden. I midten en kløvet sten. 8,5 m fra øst er en dyb indgravning fra sydsiden gående til bund. Heri fragmenter af en kløvet sten, vel rester af ødelagt kammer. På højryggen, umiddelbart nordvest for denne indgravning er en væltet og kløvet sten, sikkert dæksten til det ødelagte kammer. Kratbevokset, i ager.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 140: Langdysse (rød) tilhører landmand Hans Hansen, Kettingskov. Fredlyst 26.10 1933. Retning ø-v, højden 32 m, bredden 10 m. 35 randsten. I vestenden delvist forstyrret dyssekammer. s. tegning og beretning i bilagsmappen.
1955
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Men det er meget tilgroet og der burde ryddes i vegetationen for at synliggøre fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links