Faktaboks
- Kommune
- Lejre Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 32265
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020609-26
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Kirkedysse
Original fredningstekst
Fælles kort for 3226-4, 5. Dekl. tingl. 13/8 1883 (Købt) MS. (1896, ved Kaptajn Madsen) "Kirkedysse", langdysse, 11 x 25 m; randsten: vest 6, øst 9, nord 1. 2 dæksten af kammer ses.
Undersøgelseshistorie
- 1883
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse paa flad Mark, umiddelbart ved Landeveien til Ry. Om den lave Høi findes i den vestlige Side 6 Randsten alle liggende med den flade Side opad, mellem den 5te og 6te Sten er der et Mellemrum af c. 35'. Langs den østlige Side findes 9 Randsten ligesom de foregaaende alle liggende med den flade Side opad. Mod S ere Randstenene borttagne og i den nordlige Ende findes kun en enkelt større, liggende Sten. Paa Midten af Høien ligge 2 Sten, den ene 6' l 4' br, den anden 4' l. og 2' br, der ere Overliggere i et endnu ikke undersøgt Gravkammer (Pl.13).
- 1883
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Kirkedysse", Langdysse, 25 x 11 m, Randsten: V 6, Ø 9, N 1. 2 Dæksten af kammer ses.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1958
- Planering ved byggeri/anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1958
- Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKirkedysse. Langdysse mål 1,5x25x11 m. orienteret NØ-SV. Højen er ret tilgroet med brombærbuske og skærmplanter, så det er vanskeligt at se stenene. Randsten NØ 1, SØ 8, S 0 SV 6 (synlige). Kammer placeret lidt S for midten, 2 større sten ligger ved siden af hinanden på højen i NV-SØ'lig retning, med nærliggende parkeringspladser. Ret højt i ret fladt morænelandskab med vidt udsyn også til andre fortidsminder. ** Seværdighedsforklaring ** Stor velbevaret dysse, høj beliggenhed med vidt udsyn også til andre fortidsminder.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
