Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32253
Sted- og lokalitetsnummer
030319-24
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, aflangt-firkantet, af 4 bæresten og 1 tærskel- sten, i stenhøj i have.

Undersøgelseshistorie

1886
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLerkarskår og knogler fundet i den udgravede langdysse.
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en sløjfet Langdysse, et firsidet Kammer i Retning SSØ- NNV, aabent i NNV, Overliggeren mangler. Indvendig Længde 1.60 M., Bredde mod SSØ 1 M., imod NNV 0,95 M. Bunden Brolagt. I Vestsiden findes to Stene, i hver af de andre Sider een. Indgangsstenens Højde over Bunden 0.55 M., de andre Sidestenes 0.90 M. -Herfra Fundet A 8118-20 og 8500. Jvfr. Udgravningsberetning og Tegning af Kaptajn A.P.Madsen. [Se sb. 25 vedr. sten med mulig helleristning] Bevoksning: 1983: Græs
1918
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1918
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForespørgsel om resultatet af Museets undersøgelse i 1887.
1928
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1928
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, aflangt firkantet, af 4 Bæresten og 1 Tærskelsten, i Stenhøj i Have.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i have. Aflangt kammer NV-SØ. 2 bæresten i SV, 1 i NØ, 1 i SØ og 1 tærskelsten i NV, 1,5 x 0,7 x 0,8 m. stor. Ingen dæksten. Omtrent 11 m. mod SØ 1 oprejst stor sten, Ejer havde fået at vide, at det var en randsten - kunne også godt ligne en dæksten. Ingen stenhøj længere, omgivet af græs og blomsterbed. Ejer fortalte, at det havde været en langdysse, der havde gået fra gårdens staldbygning til den oprejste sten, der skulle danne afslutning mod SØ. Ejer var meget historisk interesseret og havde bl.a. en intakt drejekværn af norsk basalt med granater/rubiner? Sagde, hun skulle passe godt på den. Stenene fra den omtalte stenhøj var genanvendt i haven til forskellige brolægninger (hvori der også indgik marksten). Dyssen har ligget meget højt på bakke med stejl skråning ned til nu rørlagt bæk mod SV, havde været vandfyldt for ca. 10 år siden. Der var fundet en stenøkse på denne skråning. Til denne gård var der opstaldningspligt for kirkegængere, ligeledes for gården V for Ågerup Kirke (tyder på, at der ikke har været bro over bækken/åen tidligere). Jeg mener ikke, at den fjernede stenhøj bør påtales. Ejer mente, at den var lavet af tidligere ejer - desuden er det jo for sent. Placeret ca. 20 m. fra gårdsplads og 75 m. fra landevej. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Åbent dyssekammer og fritstående rand(?)sten. Bevoksning: 1983: Græs
1994
Museal besigtigelse - Holbæk Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links