oversigt, set fra øst
.
oversigt, set fra nord
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
32252
Sted- og lokalitetsnummer
030319-31
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dipl. Afmærkn.: MS. 1897, ved Gdr. Petersen, Nysonnerup. 2 nærliggende, aflangt firkantede dyssekamre; den syd-øst- lige af 3 lige høje bæresten, den nord-vestlige af 6 bæresten.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Langdysse, "Husbjerg". Længderetning NV t V-SØ t Ø. Randstenene borttagne og Jordhøjningen bortgravet med undtagelse af en lille Rest i sydøstlig Ende. Længden har været c. 60 M., Højden mindst 2 M., Bredden kan ikke angives. - 30 M. fra den sydøstlige Ende ligger i en indbyrdes Afstand af 0.90 M. to firsidede Dysser uden Overliggere, hvis Længderetning er NV t V -SØ t Ø. Den sydøstlige Dysse er 1.95 M. lang, mod NV 1.00 M., mod SØ 0.85 M. bred, 1.55 M. Dyb. Den bestaar af 4 lige høje Stene. Sidestenene Længde 2.55 M. - Den nordvestlige Dysse er indvendig 1.90 M. lang, mod SØ 0.85 M., paa Midten 0.95 M., mod NV 0.70 M. bred, 1.15 M. dyb. Hver Langside er dannet af to Stene, Enderne af een, alle Stenene lige høje. Den nordøstlige Sides udvendige Længde 3.10 M., den sydvestliges 2.90 M. Mellemrummene mellem de store Stene ere tildels fyldte med flakte, lodret stillede Granitstykker. - Efter Meddelelse er der i Langdyssens Jordhøjning fundet Urner med brændte Ben. Se Planche 2 og 13. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 nærliggende, aflangt firkantede Dyssekamre, den SØ.lige af 4 lige høje Bæresten, den NV.lige af 6 Bæresten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor2 aflange dyssekamre med højrest, 1,7 x 8,0 x 4,0 m. De ligger S for ældre skel, hvor der er pløjet i en bue udenom. Den resterende højrest er ca. 0,7 x 8 x 4 m. Kamrene ligger i ØV-lig retning med 0,8 m.'s afstand. V: Består af 2 lange, smalle sten mod N, 2 mod S, 1 kort mod V og 1 kort mod Ø. Indre mål ca. 1,6 x 0,5 m. uden dæksten. Bæresten rager ca. 1 m. op. Ø: består af 1 lang sten mod N, 1 mod S (samme sten?), 1 kort mod V og 1 mod Ø. Indre mål ca. 1,5 x 0,6 m. Bærestenene rager ca. 0,5 m. op. Ingen dæksten. I og ved kamrene vokser der mindre hyldebærbuske, ellers græs. Der ligger spredte marksten på det afpløjede stykke samt i kamrene og lidt cykeldele, som jeg gemte af vejen. De ligger ca. 20 m. fra grusvej og 220 m. fra offentlig vej ret højt i terræn i et åbent, småbakket landskab. Omtrent 70 m. mod SØ (S for indkørsel og NØ for skeldige) er der ved gården plantet graner i haven, alder ca. 5 år?. Ikke påtalt. ** Seværdighedsforklaring ** 2 store, åbne dyssekamre i et småbakket landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2011
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links