Faktaboks
- Kommune
- Holbæk Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 32255
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030316-15
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Nyby (#1)
Original fredningstekst
Tingl.: Dipl. Afmærkn.: MS 1936, Raklev. Dyssekammer, omgivet af lav højning; firsidet kammer af 3 bæresten + 3 lavere sten og 1 dæksten. Restaureret 1935.
Undersøgelseshistorie
- 1896
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Dysse, omgiven af en lav, afpløjet og afgravet Højning. Kamrets Retn. NV-SØ, med Indgang i SØ, Længde c. 1 1/2 M. Bredde mod NV c. 0.70. Kamret har haft 5 Bærestene (2 i hver Langside, een for nordvestlig Ende), nu mangler den ene Sten i Sydvestsiden samt Tærskelstenen. Alle tilbageværende Stene mer eller mindre forskudte, Overliggeren nedvæltet mod NØ, den er 1 3/4 m Lang og bred, mindst 0.75 tyk. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 1935
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1935
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, omgivet af lav Højning. Firsidet Kammer af 3 Bæresten + 3 lavere Sten og 1 Dæksten. Restaureret 1935.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 2,0 x 7,0 x 7,0 m. Dyssen findes i kreaturindhegning: Beskrevet på afstand, ikke været tæt på dysse, betragtet gennem kikkert. Dyssens høj måler ca. 1 x 7 x 7 m. og den er indhegnet. Dækstenen til kammeret rager ca. 1 m. op over højen. Der ses enkelte sten på højsiden. Ser intakt ud. Den er græsklædt, især ved foden, hvor dyrene kan nå at græsse. Ligger ret højt i terræn nær skråning ned til søer. Ca. 250 m. til landevej. Ejeroplysning på skema - ingen hjemme. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse, ret højt i terræn i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
