8649 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
32256
Sted- og lokalitetsnummer
030316-16
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 27/8 1896, hofjægermester William Greve Schulin Zeuthen til baroniet Zeuthen. Afmærkn.: MS 1897, ved gdr. Petersen, Nysonnerup. Dyssekammer af 5 bæresten, 3 gangsten, 1 dæksten. Lidt skredet.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, omgiven af en paa alle Sider afpløjet Højning, der er c. 2/3 M. høj. Dyssen bestaar af et sexsidet Kammer m. Overligger og en Gang, Retning VNV-ØSØ, Gangen udgaar mod ØSØ. L. fra Gangens Ø.ende til Kamrets vestl. Endevæg 4.20. Af Kamrets Bærestene, der rage c. 2/3 M. op over omgivende Fyld, er den Gangen nærmeste Sten i Nords. sunken indad. Overliggeren er derved sunken lidt nedad mod den ø. Ende, den vestlige Endesten bærer den derfor ikke mere. Kamrets indvendige Længde 2.25, Bredde mod V 1.45, paa Midten 1.50, ved Indgangen har Br. været betydeligt mindre. Kamret skønnes tømt, det er fyldt med Sankestene til en Afstand af c. 0.9 fra Overliggerens Underside. Overliggeren 3.2 l., 2.4 br., 1.05 tyk, den er flad paa Undersiden og Oversiden, Oversiden skraaner nedad mod Ø. Gangen 0.85 br.,i Sydsiden findes een 1.3 lang Sten, i Nordsiden to tilsammen 1.65 lange Sten, alle staaende i oprindelig Stilling. Enkelte større Sankestene henligge i Gangen. Bevoksning: 1983: Græs
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 5 Bæresten, 3 Gangsten, 1 Dæksten, lidt skredet.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse på højrest, 2,5 x 9,0 x 9,0 m. Høj, 0,5 m. høj. Der er pløjet ca. 0,5 m. udenom i firkant. På midten er et aflangt (til polygonalt) kammer i ØV-lig retning med 5 bæresten, 2 S, 2 N (ene lav) og 1 V. Mod S er der 1 gangsten og mod N 2 (i ØSØ-enden). Der er 1 stor dæksten, der hælder mod Ø. Den rager ca. 2 m. op over højen. Indre mål ca. 2 x 1,2 m. Der findes nogle sten i kammer og på højen, flest af ældre dato (ikke påtalt). Højen er bevokset med græs og nælder. Der er ført telegraflinie i skel N for dyssen. Den ligger ret højt i et åbent landskab, ca. 75 m. fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Stor dysse, højt i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links