Rundhøj, mv., Asminderup

Original fredningstekst

Tingl.: Dipl. Afmærkn.: MS 1897, ved gdr. Petersen, Nysonnerup. Dyssekammer af 5 bæresten (2 for hver langside, 1 for enden), 1 tærskelsten, 1 dæksten, 2 gangsten.

Undersøgelseshistorie

1896: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, omgiven af en for største Delen udpløjet Højning, paa høj naturlig Bakke. Den bestaar af et firsidet Kammer og en Gang, Retning ØSØ-VNV, Gangen mod ØSØ, Længde fra Gangens ydre Ende til Kamrets Endevæg 2,90 M. Kamret dannes af 5 Bærestene (2 i hver Langside, een for vestnordvestlig Ende), en Tærskelsten og en Overligger. Indvendig Længde 1,60 M., Bredde mod V 1,15 M., mod Ø 0,85 M. Højde (i Midten) fra Fylden til Overliggerens Underside 1,10 M. Tærskelstenen rager 0,35 M. op over Fylden. Kamret skønnes tømt. Af Sidestenene er den ene i Sydsiden beskadiget ved Afflækning og skreden noget indad, Overliggeren er derved gleden ud af oprindelig Leje mod SØ, men hviler endnu paa Bærestenene. Den er 2,70 M. lang, 1,90 M. bred, 0,75 M. tyk, flad paa Under- og Overside. Gangen bestaar af to Sidestene, den er 0,70 M. bred, fra Tærskelstenens Yderside 1,20 M. lang. (En større Sten ligger fast paa Tærskelstenens Overside, utvivlsomt anbragt i ny Tid). Se Planche 4. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1896: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 5 Bæresten (2 for hver Langside, 1 for Enden), 1 Tærskelsten, 1 Dæksten, 2 Gangsten.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Dyssekammer på afpløjet højrest, der måler ca. 1 x 7 x 5 m. i N-S-lig retning. Kammeret er aflangt i Ø-V-lig retning og består af 2 bæresten mod N, 2 mod S, 1 mod V og 1 tærskelsten mod Ø, hvor der er 2 gangsten. 1 stor dæksten, der rager ca. 2 m. op over højen. Dækstenen har 1 revne og 1 bæresten mod N er flækket. Der ligger enkelte marksten i og ved kammeret - flest af gammel dato. På dækstenen findes flere skåltegn. Indre mål er 1,5 x 0,9 m. Der er græs på højen og 1 mindre løvtræ. Dyssen ligger højt i terrænet på mindre bakke omtrent 200 m. fra grusvej (ingen vej nær dyssen mod S længere). Jeg har ikke rettet henvendelse til ejer. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer (med skåltegn), højt i terræn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks