Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362315
Sted- og lokalitetsnummer
040410-2
Anlæg
Langhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 17 x 6 x 0,75 m. Randsten: Ø 6 (3 v.), S 11 v., V 4 v., N 11 (8 v.). 2 sten i midten måske af kammer. Træ- bevokset i skov. Huller i jordhøjningen.

Undersøgelseshistorie

1933
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidCa. 200 m Sydligere [end sb.1] en aflang Høj, 11 x 6 m, omsat af store Sten, hvoraf dog mange er bortaget, ligesom en Del af Højen er bortgravet.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid17 m l. 6 m br. Randsten: mod Ø 6 (3 væltede). mod S 11 (v), mod V 4 (v) mod N 11 (8 v). 2 Sten i Midten, maaske af Kammer. De østligste 6 m danner en lavere "Udbygning". Dyssen ligger ca 85 m S. for [sb.] 1.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse (delvist sløjfet !) Ø-V På det angivne sted findes en noget uregelmæssig højrest, hvor højoverfladen er meget ujævn med muldede lavninger fyldt med blade, måltagning vanskelig= 0,7 x 17 x 6 m ? Der vokser et ældre løvtræ omtrent på midten og der ses 2 randsten mod N - de øvrige ser ud til at være fjernede. Der findes en større uregelmæssig lavning både mod Ø og V, og højen er ret stejlt afgravet i V-enden. Mellem dyssen og skovvejen er der tilsyneladende gravet en vandfyldt lavning, dennes N-kant ret tæt på dyssen. Dyssen findes i et meget tæt tilgroet skovområde med spredte ældre løvtræer og tæt underbevoksning med løvbuskads, hindbær og brombær. Jeg undersøgte et område ca. 50-100 m radiært om denne dysserest for at kontrollere om, der kunne være tale om en fylplacering - men fandt ingen. Den ligger nedad skråning ca. 40 m fra skovvej og 500 m til landevej. Ikke rettet henvendelse til ejer. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links